Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Anna Karénin
»Ja, alt tyder derpaa."
»De kommer vel straks, ikke sandt?" spurgte Ljevin, idet han
kastede et forbitret Blik paa Tjeneren, der i det samme traadte
ind med Kaffen.
,Om en lille Times Tid skal jeg være hos Dem."
»Nej, for Gud i Himlens Skyld, lad det dog ikke vare saa
længe."
»Men jeg maa da nok drikke min Kaffe først,” sagde Lægen
og tog sin Kop. — ,Det lader til, at Tyrkerne faar ordentlig
Smør," begyndte han efter en lille Pavse og med Munden fuld af
Hvedebrød. ,,Har De læst de sidste Telegrammer?"
»Nej, jeg kan ikke udholde det!" raabte Ljevin fortvivlet. —
»Men om et Kvarter kan vi da vente Dem."
»Om en halv Time."
»Giv mig Deres Æresord derpaa!"
Lægen lovede det bestemt, og Ljevin får ud af Stuen.
Da han kom hjem og gik gennem Salonen, traf han Fyrst-
inden, som netop skulde til at gaa ind til Kitty. Hun havde Taarer
i Øjnene, og hendes Hænder rystede af Bevægelse. Saa snart
hun fik Øje paa Ljevin, omfavnede hun ham og græd.
»Hvordan gaar det saa, Lisaveta Petrovna?" spurgte hun
Jordemoderen, der kom dem i Møde med et paa én Gang. be-
kymret og straalende Ansigt.
Alt er, som det skal være," svarede denne. ,Vi maa blot se
at holde Fruen i Sengen; det har hun bedst af."
Fra det Øjeblik Ljevin var vaagnet og havde forstaaet Situa-
tionen, havde han. fast besluttet at lægge Baand paa sine Tanker
og Følelser, at støtte sin Hustrus Mod og at bære alt, hvad der
maatte komme, som en Mand. Han havde hørt sige, at en saadan
Historie plejede at staa fem Timer paa, og dem maatte han se at
faa Bugt med; det vilde nok lykkes ham, naar han tog sig rigtig
sammen og slet ikke tænkte paa, hvad der forestod. Men da han
kom tilbage og saa” hendes Lidelser, svigtede alle hans gode For-
sætter ham, og han gentog hyppigere og hyppigere: ,,Herre, for-
barm dig over os og staa os bi!", sukkede fortvivlet og vendte
sit Blik mod Himlen. Dette var saa forfærdeligt, at han var lige
ved at briste i Graad, og han havde den største Lyst til at flygte
tusinde Mile bort. Og dog var der knap gaaet en Time endnu af
de fem.
Paa denne Maade gik der Time efter Time — ogsaa, den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
