Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mn HEN
Anna Karénin 519
»Ih, hvor vil du hen!" indvendte Stepån Arkådjevitsch. ,,Det
er da ikke for meget, naar en Bankdirektør faar 10,000 om Aaret,
eller en Baneingeniør det dobbelte. De arbejder jo for Pengene."
»Prisen paa en Vare er som bekendt afhængig af Tilbudet og
Efterspørgselen, og efter min Mening bør Fastsættelsen af Løn-
mingerne ske efter de samme Principper. Men naar jeg ser, at to
Ingeniører, der er lige dygtige og har de samme Kundskaber,
lønnes, den ene med 40,000 Rubler om Aaret og den anden med
2000, og at en Husarofficer, som kun forstaar sig paa Heste,
bliver valgt til Bankdirektør med en umaadelig aarlig Lønning,
saa mener jeg, at det er i højeste Grad uretfærdigt. Det er et
Misbrug, der kan have de farligste Følger, og jeg tror, at ..."
»Men indrøm mig i det mindste, at det er af yderste Vig-
tighed, at den Plads, jeg søger, bliver besat med en ærlig Mand,"
afbrød Stepån Arkådjevitsch ham.
»Det er en noget negativ Egenskab," svarede Karénin, som
ikke kendte den særlige Betydning, dette Ord havde i Moskvå.
»Saa gør du mig jo nok den Tjeneste at lade et lille Ord
falde derom til Pomorskij; saadan ganske tilfældigt og i Sam-
talens Løb."
»Men det er vel egentlig Bolgarinov, der har den afgørende
Stemme,"
»Ham er jeg sikker paa," svarede Stiva og rødmede ved Tan-
ken om, at han, Ruriks Ætling, havde maattet vente to stive
Klokketimer i Jøden Bolgarinovs Forværelse mellem alle mulige
andre Ansøgere, og da han endelig var sluppen ind, havde Jøden
behandlet ham med udsøgt Høflighed, men havde dog ikke kun-
net skjule sin Triumf over, at en saa højbaaren Mand maatte bejle
til hans Gunst. Stiva havde besluttet at glemme denne ydmygende
Situation og kunde nu ikke andet end rødme, da han blev mindet
om den.
XIV
»Men jeg har endnu en Sag at tale med dig om. Ja, du gætter
vel nok, hvad det er — det er om Anna," begyndte Stepån AÅr-
kådjevitsch atter efter en lille Pavse, under hvilken han havde
gjort Forsøg paa at blive den ubehagelige Erindring kvit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
