Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 Anna Karénin
Saa snart Karénin hørte dette Navn, fik hans Ansigt pludselig
et træt, næsten dødningeagtigt Udtryk.
»Hvad forlanger De af mig?" spurgte han og flyttede sig
uroligt frem og tilbage i Stolen.
»Blot en Afgørelse enten i den ene eller i den anden Ret-
ning," svarede Stiva indsmigrende. ,Jeg henvender mig," —
ikke til den krænkede Ægtemand," vilde han have sagt; men da
han kom i Tanker om, at det vilde fordærve Sagen, sagde han i
Stedet for: — ,ikke til Statsmanden," hvad der kom temmelig
mal å propos, — ,men til Hjertemennesket og den gode Kristen.
Du maa forbarme dig over hende."
»Hvad mener De egentlig?" spurgte Karénin mat.
»Du maa forbarme dig over hende. Vidste du, hvåd hun har
lidt i Vinter, vilde du have Medlidenhed med hende. Hendes
Stilling er forfærdelig — gyselig!"
»Det forekommer mig," svarede Karénin med høj og pibende
Røst, ,at hun har opnaaet alt, hvad hun ønskede."
»Lad os for Guds Skyld ikke komme ind paa, hvad der er
sket; du véd jo godt, at hun ønsker og haaber paa en Skils-
misse."
»Men jeg antog ikke, at hun vilde vide noget af en Skils-
misse at sige, naar jeg beholdt Sønnen. Det har jeg jo svaret hen-
de, og dermed troede jeg, at Sagen var afgjort, og det mener jeg
ogsaa, at den er!" skreg han med sin højeste Diskant.
»Bliv dog endelig ikke hidsig," bad Stepån Arkådjevitsch og
lagde sin Haand beroligende paa Svogerens Knæ. ,,Lad os hellere
rekapitulere Sagen i al Korthed. Da hun forlod dit Hus, var du
saa ædelmodig, som man overhovedet kan være: du gav hende
fuld Frihed og tilbød hende Skilsmisse. Hun forstod ogsaa at vur-
dere din Ædelmodighed. Du tror det ikke? — Jo, vist gjorde hun
det. Men i første Øjeblik følte hun sig saa tynget af sin Brøde,
at hun slet ikke vidste, hvad hun gjorde, og derfor svarede hun
Nej. Nu viser det sig imidlertid, at hendes Stilling er saa pinlig
og uudholdelig, at ..." i
»Hendes Stilling interesserer mig aldeles ikke," afbrød Karé-
nin ham, idet han trak Øjenbrynene i Vejret.
»Tillad mig, men det kan jeg ikke tro," svarede Stiva blidt.
»Hun har fortjent sin Skæbne, siger du. Det véd hun godt selv,
og derfor beder hun dig heller ikke om noget; hun vover det
ligefrem ikke. Men jeg — hele hendes Familie og alle de, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
