Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524 Anna Karénin
henfalde til det Føleri, som han selv fandt var ham saa uværdigt,
havde han gjort sig Umage for ikke at se paa denne Onkel, der
kom og forstyrrede hans Ro.
Men da Stepån Arkådjevitsch lidt efter traf ham ude paa
Trappen og spurgte ham om, hvad han og de andre Drenge le-
gede i Frikvarteret, indlod Seroscha sig dog alligevel med ham,
nærmest maaske, fordi han nu ikke mere trykkedes af Faderens
Nærværelse.
»I denne Tid leger vi altid Jærnbane," oplyste Seroscha. ,,Det
gør vi paa den Maade, at to af os kryber op paa en Bænk. Det
er Passagererne, forstaar du. Og en af Drengene stiller sig op
foran, det er Konduktøren. Vi andre tager saa fat med Hænderne
og trækker Bænken gennem alle Klasserne. Dørene har vi na-
turligvis lukket op i Forvejen. Det er ellers vanskeligt nok at
være Konduktør; han maa passe paa, kan du tro, især naar Toget
pludselig gør Holdt."
»Ja, det er vist slet ikke saa let," sagde Stepån Arkådjevitsch
og saa’ Drengen medlidende og ømt ind i de livlige Øjne, der
mindede ham saa meget om Moderens. For Resten havde de ikke
mere det barnlige og uskyldige Udtryk som i gamle Dage.
»Kan du endnu huske din Moder?" spurgte han pludselig,
idet han rent glemte det Løfte, han havde givet Karénin.
»Nej," svarede, Seroscha kort, blev purpurrød og slog Øjnene
ned. Og fra det Øjeblik kunde Onkelen ikke faa et Ord mere ud
af ham.
Da Hovmesteren en halv Time senere gik ned ad Trappen,
sad Seroscha der endnu og saa’ ud, som om han havde grædt
eller var fortrydelig over noget, men hvad der egentlig var i
Vejen med ham, kunde Hovmesteren ikke rigtig blive klog paa.
»Har De stødt Dem, eller er De faldet?" spurgte han. ,,De
skulde heller ikke være saa vild. Det ender med Forskrækkelse,
vil jeg sige Dem."
»Hvis jeg havde stødt mig, skulde ingen have kunnet mærke
det paa mig," svarede Drengen mut.
»Men hvad er der da i Vejen?"
»Lad mig være i Ro," vrissede Seroscha. — ,,Om jeg husker
hende?" tænkte han. ,Hvad kommer det ham ved? — Lad mig
være i Ro!" sagde han atter, tilsyneladende til Hovmesteren,
men i Virkeligheden til de Erindringer, Onkelen havde vakt hos
ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
