Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 525
XV
Stiva havde fuldt op at gøre som altid, naar han var i St.
Petersborg. For det første havde han sine Forretninger, og der-
næst trængte han til at trække frisk Luft efter den indestængte
Tilværelse, han havde ført i Moskvå.
Thi efter Stivas Mening var Moskvå til Trods for dets Cafés
chantants og Sporvogne dog ikke andet end en stor stillestaaende
Sump. Naar han havde opholdt sig der i længere Tid, klistret op
ad sin Familie, tabte han altid Humøret. Og naar han havde væ-
ret der rigtig længe uden at kunne slippe bort, gik det saa vidt
med ham, at han tog sig sin Kones Skænd nær, tænkte paa Bør-
nenes Opdragelse, passede sin Tjeneste og — hvad der var det
værste — følte sig trykket af sin Gæld. Men han behøvede blot
at tage ind til St. Petersborg, hvor man levede og ikke vegete-
rede, for at glemme alle sine Sorger og Bekymringer.
Her i Hovedstaden regnede man det ikke saa nøje med Plig-
terne mod Familien. Endnu i Morges havde han talt med Fyrst
Tschetschenskij, som havde Kone og Børn, ja, oven i Købet store,
voksne Sønner. Det hindrede ham dog ikke i at have en Familie
til, hvor der ogsaa var Børn, og i den befandt han sig langt
bedre end i den anden. Han havde endogsaa indført sin ældste
Søn i den, fordi han mente, at det vilde være gavnligt for hans
Udvikling. Hvad mon man vilde have sagt til det i Moskvå? —
I St. Petersborg kunde man da ogsaa leve uden at generes af
Børnene. Man anbragte dem i Institutter og Pensionater, og den
dumme Fordom, der herskede i Moskvå: at Børnene skulde nyde
alle Livets Bekvemmeligheder og Behageligheder, medens For-
ældrene skulde have Bekymringerne og Slidet, kendte man ikke
moget til her. Nej, her levede man for sin egen Skyld og ikke
for andres; man var dannet og fulgte med Tiden.
Tjenesten var ogsaa interessantere her end i Moskvå. Dér
sled man i det uden at komme en Smule videre, men her gik det
lettere; man kunde skabe sig Forbindelser, skaffe sig Protektion
og gøre Karriere i en Fart.
Det sunde Blik, man her havde paa alt, hvad der hed Penge-
anliggender, var saare tiltalende. Hans Ven, Bartnjanskij, en
Mand, der brugte sine 50,000 om Aaret, havde i Dag ladet et lille
Leo Tolstov: Anna Karénin 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
