Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 Anna Karénin
sede midt i Sætningen. — ,,Maa jeg spørge Dem, hvad forlanger
De egentlig af mig?"
»Hvad jeg forlanger? Hvad andet vel end at De ikke forlader
mig, som De har i Sinde. Hvad jeg forlanger? — Kærlighed! —
Men De elsker mig ikke mere, følgelig er alt forbi," sagde hun
og gik hen imod Døren.
»Vent!" raabte han endnu stadig med rynkede Bryn og holdt
hende tilbage ved Haanden. ,,Hvad er det egentlig, Spørgsmaalet
drejer sig om? Jeg sagde, at vi maatte opsætte Rejsen et Par
Dage, og saa beskylder du mig for at lyve og for at svigte Ærens
Bud."
»Ja, det gjorde jeg," svarede hun, og idet hun tænkte paa en
Ytring, hvormed han for nogle Dage siden havde krænket hende,
tilføjede hun: ,,Og jeg gentager, at en Mand, der lader mig høre,
at han har ofret alt for min Skyld, mangler Æresfølelse, og hvad
der er endnu værre — Hjerte!"
»Nej, Taalmodigheden har sine Grænser," sagde han harm-
fuldt og slap hendes Haand.
»Han hader mig, det er der ikke Tvivl om," tænkte hun, og
uden at sige et Ord mere gik hun med vaklende Skridt ud af
Døren. — ,Og han elsker en anden, det er ogsaa sikkert," sagde
hun til sig selv, da hun var naaet ind i sit Værelse. ,,Han elsker
mig ikke mere — følgelig er alt forbi. Ja, nu maa der gøres
Ende paa det. — Men hvorledes?" spurgte hun sig selv og sank
ned i Lænestolen foran Spejlet.
Tankerne væltede ind paa hende og afløste hinanden med en
forbavsende Hastighed. Hvor skulde hun nu tage hen? Til Tan-
ten, der havde opdraget hende, eller til Dolly? Hun kunde jo
ogsaa rejse til Udlandet og blive der. Hvad mon han nu sad og
tænkte paa inde i Kabinettet? Var Bruddet imellem dem ulæge-
ligt, eller var en Forsoning mulig? Hvad mon hendes mange Be-
kendte i St. Petersborg, og først og fremmest Karénin, vilde sige,
naar de fik at høre, at hun og Vronskij havde brudt med hin-
anden? Og idet hun mindedes Karénin, kom hun til at tænke paa
sin Sygdom efter lille Annys Fødsel. Dengang havde hun saa
ofte ligget og ønsket sig Døden, og nu kom dette Ønske atter
over hende med fornyet Styrke. Ja, Døden, den vilde løse alle
Vanskeligheder. — ,Jeg vil dø," gentog hun atter og atter, ,,saa
faar jeg en Ende paa det hele. Den Skam, jeg har bragt over
Karénin, Seroscha og mig selv, vil udslettes. Han vil angre sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
