Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin S41
;Kan du da ikke tage hen til hende i Morgen?" spurgte hun.
»Nej! Jeg skal derud i Forretninger. Mama skal underskrive
en Fuldmagt, og det kan ikke ordnes til i Morgen; Pengene kan
jeg heller ikke hæve før paa Mandag."
»Godt, saa rejser vi slet ikke,"
»Hvorfor det dog?"
»Enten i Overmorgen — eller slet ikke."
»Men det er der jo ikke Spor af Mening i," sagde Vronskij
forbavset.
»Ja, det finder du nu blot, fordi du ikke mere bryder dig om
mig. Du forstaar mig i det hele taget slet ikke. Det eneste, jeg
interesserer mig for her, er Jane, og det kalder du Forstillelse
og Unatur. I Gaar for Eksempel, paastod du, at jeg ikke holdt af
min Datter, og at der var noget unaturligt i min Forkærlighed
for den unge Englænderinde. Unaturligt, siger du. Er der da
noget som helst naturligt i det Liv, jeg fører her?"
Et Øjeblik kom hun til Besindelse og ræddedes over, at hun
ikke havde kunnet beherske sig selv. Men skønt hun vidste, at
det kun skadede hendes Sag, vilde hun alligevel for enhver Pris
bevise ham, at han havde Uret.
»Det har jeg aldrig sagt," svarede han roligt. ,,/eg har kun
sagt, at jeg ikke kunde sympatisere med den pludselige Kærlig-
hed, du har kastet paa din Englænderinde."
»Hvorføor taler du ikke Sandhed? Du gør dig jo altid til af
din Aabenhed og Sandhedskærlighed."
»Jeg gør mig aldrig til af noget og siger aldrig Usandhed,”
svarede han med lav og undertrykt Stemme og søgende at be-
kæmpe den Harme, der rejste sig i ham. ,Det gør mig ondt, at
du har saa lidt Agtelse for mig ..."
»Agtelse! — Ja, det er med den, man udfylder den tomme
Plads, som Kærligheden før har indtaget," afbrød hun ham. ,,Og
hvis du ikke elsker mig, byder din Ære dig at sige mig det
rent ud."
»Nej, dette er ikke til at holde ud!" raabte han og får op fra
Stolen. — ,, Hvorfor sætter du altid min Taalmodighed paa Prø-
ve?" sagde han langsomt og med indædt Harme, idet han gik
lige hen til hende. ,,Der er Grænser for den, vil jeg sige dig."
»Hvad mener du dermed?" skreg hun forfærdet over den
Harme, der luede i hans Øjne.
»Ja, jeg vil blot sige, at hvis ...” begyndte han, men stand-
Leo Tolstov: Anna Karénin 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
