Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 549
XXI
Det var første Gang, at de havde haft en Scene sammen,
uden at det var kommet til en Forsoning imellem dem i Løbet
af Dagen, og heri laa paa en vis Maade en aaben Bekendelse
hos dem begge om, at Kulden imellem dem var stærkere end
nogen Sinde før.
Naar han havde kunnet forlade hende med et fuldstændig
roligt og koldt Ansigt, skønt han vidste, at hendes Hjerte var
nær ved at briste af Fortvivlelse, var det kun, fordi han hadede
hende. — Ja, nu var hun sikker paa, at han hadede hende og
elskede en anden.
Og idet hun genkaldte sig alle de grusomme og saarende Ord,
han havde sagt, fremmanede hendes Indbildningskraft en hel Del
andre, som hun mente, han kunde have ønsket at sige hende, og
paa denne Maade lykkedes det hende at ophidse sig selv mere og
mere.
»Jeg holder ikke paa Dem," kunde hun høre ham sige. ,,De
kan gaa, hvorhen De vil. Jeg véd godt, hvorfor De ikke har villet
lade Dem skille fra Deres Mand. — Det er for at kunne vende
tilbage til ham igen. Og det staar Dem ogsaa frit for; jeg skal
ikke hindre Dem deri. Trænger De til Penge, kan De faa dem
hos mig. Hvor mange vil De have?" — Og idet hun saaledes
lagde ham alle mulige Forhaanelser i Munden, tilgav hun ham
ikke en eneste af de Fornærmelser, som han aldrig havde tænkt
paa at tilføje hende.
»Og døg er det ikke længer siden end i Gaar, at han svor
paa, at han elskede mig," tænkte hun midt i sin allerdybeste
Fortvivlelse. ,,Og han lyver ikke; dertil er han alt for ærlig og
sanddru. Hvor ofte piner og plager jeg dog ikke mig selv uden
at have Spor af Grund dertil!"
Hun tilbragte hele Dagen mellem Tvivl og Haab. I det ene
Øjeblik besluttede hun at tage bort snarest muligt, og i det næste
mente hun, at det var bedst at se ham endnu en Gang. Efter at
have ventet. forgæves paa ham til ud paa Aftenen gik hun ind i sit
Soveværelse og bad Annuschka om, naar han kom hjem, at sige
ham, at hun havde Hovedpine og ønskede at være uforstyrret.
Længe laa hun og ventede, og omsider hørte hun hans Vogn rulle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
