Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550 Anna Karénin
frem foran Porten. Saa ringede det, og et Øjeblik efter hørte hun
Annuschka overbringe ham Beskeden. Da han havde faaet den,
gik han straks ind i sit Værelse — følgelig var alt forbi,
Det stod nu klart for hende, at hendes Død var det eneste
Middel til atter at vække Kærligheden i hans Hjerte. Den vilde
ramme ham som en tung Straf, og hun vilde gaa sejrrig ud af den
Kamp, som en ond Aand havde drevet hende ind paa. Nu tænkte
hun ikke mere paa at tage til Vosdvishenskoje, og det var hende
fuldstændig ligegyldigt, om Skilsmissen kom i Stand eller ikke,
Hendes Tanker drejede sig nu kun om, hvorledes hun skulde
ramme ham haardest.
Da hun tog sin sædvanlige Dosis Opium, kom hun til at tæn-
ke paa, at hun kun behøvede at tømme Flasken for at dø, og det
forekom hende da saa umaadelig let. Hun nød paa Forhaand hans
Anger og den Kærlighed, som Mindet om hende atter vilde vække
til Live hos ham. Længe laa hun i Sengen med aabne Øjne og
stirrede ved det urolige flammende Skær af det næsten ned-
brændte Lys paa den mørke Skygge, som Sengehimlen kastede
hen over Loft og Gesims. Hun kunde saa tydeligt forestille sig
hans Følelser og Tanker, nåar hun ikke var mere. ,,Hvor kunde
jeg dog være saa grusom imod hende?" vilde han sige til sig selv.
»Hvor kunde jeg gaa fra hende uden et eneste trøstende Ord?
Nu er hun borte — for bestandigt. Hun er dér, hvorfra man ikke
mere vender tilbage.”
Pludselig begyndte Skyggen af Sengehimlen at danse uroligt
frem og tilbage; den blev større og større og lagde sig hen over
hele Gesimsen. Andre Skygger strakte deres dirrende Spidser
hen imod den og trak sig tilbage igen. Saa kom de atter farende,
tumlende sig i en vild Dans, smeltede sammen med den store
Skygge — og derpaa blev alt mørkt.
»Det er Døden," tænkte hun, og der kom en saadan Rædsel
over hende, at hun var lige ved at blive vanvittig. Med skæl-
vende Haand ledte hun længe efter en Svovlstik for at tænde et
nyt Lys i Stedet for det, der for nylig var brændt ned i Stagen og
gaaet ud. , Nej, jeg kan finde mig i alt, naar jeg blot maa leve,”
sagde hun til sig selv, da hun var bleven lidt roligere. , Jeg elsker
ham jo, og han elsker ogsaa mig. — Jeg kommer vel nok ud over
dette som over saa meget andet," søgte hun at berolige sig, og
saa græd hun af Glæde over at være vendt tilbage til Livet. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
