Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JO Anna Karénin
sagde et Par Ord til hende. Vognen rullede bort, og han skyndte
sig ind igen med et fornøjet Ansigt.
Den Taage, der havde lagt sig som et Slør om hendes Fø-
lelser og Tanker, spredtes pludselig, og al den bitre Tvivl og
Skinsyge, som havde naget hende i de sidste Dage, stormede nu
atter ind paa hende og martrede hendes syge Sind. Nu kunde
hun slet ikke forstaa, at hun havde villet ydmyge sig til at blive
en hel Dag hos ham endnu. ,,Nej, bort herfra, og det straks!"
for det igennem hende, og hun gik ind til ham for at meddele
ham sin Beslutning.
»Fyrstinde Sorokin og hendes Datter holdt her udenfor i dette
Øjeblik, sagde han roligt, da han fik Øje paa hende. ,,De var her
for at bringe mig Pengene og Papirerne fra Mama; jeg kunde
nemlig ikke faa dem i Gaar. — Hvordan gaar det med Hoved-
pinen? Bedre?" spurgte han derpaa i en let henkastet Tone og
lød, som om han slet ikke lagde Mærke til det mørke og højtide-
lige Udtryk i hendes Ansigt.
Hun blev staaende midt i Værelset, svarede ikke og betrag-
tede ham opmærksomt. Han saa’ flygtigt hen paa hende, ryn-
kede Panden og læste saa videre i et Brev, han sad med i Haan-
den. Hun vendte sig om og gik langsomt hen mod Døren. Han
kaldte hende ikke tilbage, men blev ved at læse.
»Hør, apropos," sagde han, da hun allerede var halvt ude af
Døren, ,vi rejser jo i Morgen, ikke sandt?"
»De — men ikke jeg!" svarede hun og vendte sig om imod
ham.
»Anna, paa. denne Maade kan det ikke blive ved."
»De — men ikke jeg!" gentog hun.
»Dette her er utaaleligt i Længden."
»De ... De skal komme til at fortryde det!" sagde hun og
gik ud.
Forfærdet over det fortvivlede Ansigt, hvormed hun havde
sagt disse Ord, sprang han op og vilde ile efter hende, men han
betænkte sig og satte sig igen. Denne upassende Trudsel irrite-
rede ham. ,Jeg har forsøgt alt," tænkte han, idet han rynkede
Panden og bed Tænderne sammen. ,Nu er der kun ét tilbage —
slet ikke at tage Notits af, hvad hun siger." Og han klædte sig
paa for at køre til Væddeløbsstaldene, og derfra hen til Moderen,
hvis Underskrift han atter behøvede paa en Fuldmagt.
Hun hørte ham gaa ind i Spisestuen. I Salonen stod han et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
