Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 993
Øjeblik stille. Vilde han gaa ind til hende? Nej, han vilde blot
give Tjeneren en Ordre. Derpaa kørte Vognen frem, Gadedøren
aabnedes, og han traadte ud, men vendte straks om igen og gik
ind i Forstuen. Der lød Skridt paa Trappen. Var det ham? Nej,
det var blot Tjeneren, der kom løbende for at hente Handskerne,
som Herren havde glemt. Hun saa’ atter ud af Vinduet. Nu
tog han imod Handskerne, rørte ved Kuskens Ryg og sagde ham
Besked. Saa steg han ind i Vognen, satte sig mageligt til rette,
lagde Benene over hinanden, som han plejede, og et Øjeblik ef-
ter var han forsvundet om Gadehjørnet uden en eneste Gang at
have set op til Vinduet.
XXII
»Han er borte! Det er forbi!" sagde hun til sig selv, medens
hun endnu stod ved Vinduet og stirrede ud paa den tomme Gade.
Og den samme iskolde, knugende Rædsel, der havde grebet
hende om Natten, dengang Lyset gik ud, indfandt sig nu atter
og var lige ved at gøre hende vanvittig. ,,Nej, det er umuligt!
Det kan ikke være forbi!" skreg hun og løb hen og trak i Klokke-
strengen, som om hun vilde rive den ned. Hun var nu saa bange
for at være ene, at hun styrtede ud af Døren for at ile Tjeneren i
Møde.
»Hvor kørte Greven hen?" spurgte hun Tjeneren, som hun
mødte i Salonen.
»Til Staldene," svarede han. ,,Og Greven lod sige, at Vognen
straks kom tilbage, for at Fruen kunde benytte den, hvis De
vilde køre ud."
»Godt! Vent lidt. De skal have et Brev med Dem, som Mi-
khail straks maa bringe Greven."
Hun skyndte sig hen til Skrivebordet og skrev:
»Jeg havde Uret. Kom snart. Vi maa forklare os for hinanden.
Kom for Guds Skyld, jeg dør af Rædsel!"
Efter at have forseglet Brevet gav hun det til Tjeneren og
gik saa ind 1 Barneværelset.
»Men hvad er det? Det er jo slet ikke ham! Hvor er hans
blaa Øjne og hans ømme, barnlige Smil?" var hendes første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
