- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
559

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 559

inde i Barneværelset. Du véd vel, at hun har været saa syg
efteriee

»Ja, jeg har nok hørt det. Maa jeg se det Brev?"

»Nu skal jeg hente det. Karénin har ikke givet noget bestemt
Afslag; Stiva har tværtimod godt Haab," sagde Dolly standsende
i Døren. ,,Du skal ikke være urolig."

»Urolig! — Jeg hverken haaber eller ønsker noget mere.”

,»Hvorfor mon Kitty ikke kommer?" tænkte hun, da hun var
bleven ene. ,Hun finder vel, at hun ikke kan være bekendt at
være i samme Stue som jeg. Det er muligt, at hun har Ret —
at det er saaledes, men derfor burde hun dog ikke vise mig det
— hun allermindst, da hun selv har været forelsket i ham. Jeg
véd godt, at hver dydig Kvinde maa sky mig som Pesten. Det
har jeg vidst, fra det Øjeblik jeg ofrede ham alt. — Og saaledes
belønner han mig! Aa, hvor jeg hader ham. Gud maa vide, hvad
jeg egentlig vil her. Jeg føler mig endnu mere forpint og ulykke-
lig her end hjemme. — Og hvordan skal jeg nu kunne tale til
Dolly om, hvad der ligger mig paa Hjerte?" spurgte hun sig
selv, da hun hørte begge Søstrenes Stemmer inde i Værelset ved
Siden af. ,Skal Kitty virkelig have den Triumf at vide, at jeg er
ulykkelig? Nej, jeg vil ikke betro mig til Dolly — hun vil des-
uden ikke forstaa mig. Nu føler jeg, at jeg intet har at sige hende.
Blot Kitty vilde komme herind, det skulde rigtig more mig at vise
hende, at jeg er lige glad og foragter hele Verden.

I det samme traadte Dolly ind med Brevet. Anna læste det
og rakte hende det tilbage uden at sige et Ord.

»Naa?" spurgte Dolly.

»Ja, alt det vidste jeg jo i Forvejen. Hvad han skriver dér,
har ikke fjerneste Interesse for mig."

»Ikke? — Jeg har for Resten godt Haab, vil jeg sige dig,"
forsikrede Dolly, idet hun saa” forskende paa Anna. Aldrig før
havde hun set hende saa underlig irritabel. — ,,Naar rejser du?"
spurgte hun for at føre Samtalen hen paa noget andet.

Anna missede med Øjnene, saa’ ud for sig og svarede ikke.

»Kitty gemmer sig nok for mig," sagde hun lidt efter med et
Blik hen mod Døren.

»Hvor kan det dog falde dig ind! Nej, hun glæder sig tvært-
imod til at se dig," svarede Dolly kendelig forlegen, for hun
havde ondt ved at lyve. — ,Hun kommer straks. Der er hun!"

Kitty havde først ikke villet gaa ind, men det var dog lyk-

367

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free