Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artna Karénin 561
XXIV
Anna satte sig op i Vognen i en endnu mørkere Sindsstem-
ning, end da hun kørte hjemmefra. Mødet med Kitty havde vakt
en saa levende Følelse hos hende af hendes eget moralske Fald,
at hendes Lidelsens Bæger nu var lige ved at flyde over.
,»Hvor vil Fruen hen? Hjem?" spurgte Tjeneren.
»Ja, hjem!" svarede hun uden selv at vide, hvad hun sagde.
»Hvor de saa’ paa mig; akkurat som om jeg kunde være et
udenlandsk Dyr," tænkte hun, men da hendes Øje i det samme
faldt hen paa to Herrer, som gik og talte ivrigt sammen, tog hen-
des Tanker pludselig en hel anden Retning. — ,,Hvad mon han
der har saa travlt med at fortælle den anden? Se, hvor indtræn-
gende han taler til ham, ret som om han vilde gøre ham Rede
for sine inderste Tanker og Følelser. — Men det kan han ikke,
for hvad man føler inderst inde, det kan Ordet slet ikke gen-
give," sagde hun højt. ,Jeg vilde jo ogsaa have betroet mig til
Dolly, men godt er det, at jeg ikke gjorde det. Hvor hun vilde
have frydet sig over min Ulykke! Hun vilde vel ikke have vist
mig det, men i sit inderste Hjerte vilde hun have glædet sig
over, at jeg nu maa bøde saa haardt for den korte Lykke, som
hun vistnok ofte har misundt mig. Og Kitty vilde have glædet sig
endnu mere end hun. Hun véd godt, at hendes Mand har været
indtaget i mig. Hun er skinsyg paa mig og hader mig. Og hun
foragter mig tillige, for i hendes Øjne er jeg en slet og ryggesløs
Kvinde. Nej, var jeg det, vilde jeg med største Lethed have kun-
net fordreje Hovedet paa hendes Mand! Ja, men det tænkte jeg
jo ogsaa paa.” — ,Hvor han er fornøjet med sig selv!" lo hun
haanligt. Denne Gang gjaldt hendes Udbrud en velnæret, skaldet
Herre, der hilste hende og i det samme opdagede, at han havde
taget fejl. Han troede nok, at han kendte mig. Pyt, hvem kender
mig; jeg kender mig jo ikke engang selv. Je ne connais que mes
appétits, som Franskmændene siger. — Se de to derhenne! De
vil nok have lidt af den slette Is," tænkte hun, da hun fik Øje
paa to Drenge, som stod foran en Issælger, der præsenterede
dem sine simple Varer med den ene Haand og samtidig tørrede
sit svedte Ansigt med Bagen af den anden. ,Ja, alle skal vi have
noget at delikatere os med, og kan vi ikke faa gode Ting, nøjes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
