Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 571
somt med en dump, brummende Lyd, Brædderne, hvorpaa hun
stod, rystede og sitrede, og et Øjeblik troede hun, at hun atter
sad i Jærnbanevognen.
Pludselig kom hun til at tænke paa Manden, der var bleven
knust af Toget, den Dag hun første Gang mødte Vronskij i
Moskvå, og i samme Nu vidste hun, hvad hun havde at gøre.
Hurtigt og let sprang hun ned foran Perronen og standsede lige
foran Skinnerne. Medens Lokomotivet dampede tæt forbi hende,
kastede hun et Blik paa Hjulene, Kæderne og Pufferne, maalte
hurtigt med Øjet Afstanden mellem forreste Vogns For- og Bag-
hjul og søgte at regne ud, naar Midten af den vilde være i Højde
med hende.
»Dérhen!" tænkte hun og saa’ med Gysen paa Skyggen, som
Vagonen kastede hen over det sorte, kulblandede Grus mellem
Svellerne. ,Dérhen! Midt ind under den! Saa straffer jeg ham
og faar Ende paa det hele!"
Den første Vogn rullede forbi. Hun gøs og skuttede sig, som
naar man skal tage sig en Dukkert og mangler Mod dertil. Uvilkaar-
lig gjorde hun Korsets Tegn. Denne kendte Bevægelse vakte hos
hende en Mængde Erindringer fra hendes Barndoms- og Ung-
domstid, og alle de lyse Minder fra Fortiden viste sig for hende
i et eneste flygtigt Glimt. Og i samme Nu som Midten af den
næste Vagon var i Højde med hende, slyngede hun sin røde
Rejsetaske langt fra sig, trak Hovedet ind mellem Skuldrene,
kastede sig med en let Bevægelse ind under Vognen, og blev
liggende dér paa Knæ og med begge Hænder mod Jorden. ,,Hvor
er jeg? Hvad er det jeg gør?" tænkte hun og vilde kaste sig til-
bage, men en umaadelig, en uovervindelig Kraft holdt hende
ubønhørligt nede. Hun fik et Slag i Hovedet og blev slæbt af
Sted paa Ryggen. ,,Herre, tilgiv mig!" stønnede hun, da hun følte
Umuligheden af at gøre Modstand. — Og Lyset, ved hvilket hun
havde læst i den af Sorg, Strid, Løgn og Daarskab fyldte Livets
Bog, flammede endnu en Gang op, viste hende alt, hvad der før
havde ligget skjult i Mørke, brændte ned og slukkedes saa for
bestandigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
