Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 595
grønne Krone sænke sig langsomt ned mod de andre Træer. —
»Skulde Lynet have slaaet ned i den?” får det igennem ham, cg
i det samme forsvandt det kæmpemæssige Træ med et vældigt
Brag.
,Aa Gud, barmhjertige Gud! Red dem! Lad dem ikke blive
ramte!" stønnede han, næsten lamslaaet af Rædsel. Og skønt
han i samme Øjeblik sagde til sig selv, at denne Bøn nu var
unyttig, da Træet allerede var styrtet, gentog han den dog Gang
efter Gang.
Netop som hans Fortvivlelse var paa Højdepunktet, opdagede
han Kitty inde under en gammel Lind; hun stod sammen med
Barnepigen og bøjede sig ned over Mitjas Vogn. — ,,Gud være
lovet! I lever og er uskadte!" raabte han henrykt og skyndte sig
hen til hende gennem Vandpytter og Søle.
Da han kun var et Par Skridt fra Kitty, vendte hun sit rød-
mossede, vaade Ansigt om imod ham med et ængsteligt Smil.
»Hvor kan du dog være saa uforsigtig?" sagde han ærgerligt
til hende. ,,Det er en stor Skam af dig!"
Jeg er virkelig uskyldig i det," forsikrede hun. ,,Lige som
vi skulde til at gaa, blev Mitja saa urolig, at vi maatte tage ham
op og klæde ham om, og medens vi var i Færd med det, blev vi
overraskede ..."
,Naa ja, Gud været lovet, at der ingen Ulykke er sket,”
afbrød han hende.
Mitja, der ikke havde faaet en Draabe Regn paa sig, laa fuld-
stændig rolig i sin Vogn og lod til at befinde sig overmaade vel.
Han blev nu taget op, svøbt ind i Shavler og baaret hjem af
Barnepigen. Ljevin fulgte bagefter med Kitty; han fortrød, at
han havde skændt paa hende, og søgte at gøre det godt igen ved
trykke hendes Haand, naar han saa’ sit Snit dertil.
Det var altfor vaadt udenfor, til at man kunde tænke paa at
spadsere mere den Dag, og desuden løftede der sig stadig truende,
mørke Skyer, som hastigt drog videre med Bulder og Brag. Der
var altsaa ikke andet for end at blive inde.
Efter Bordet samledes alle i Salonen. Disputter havde man
nu faaet nok af; man foretrak at tilbringe Tiden sammen i Enig-
hed og Samdrægtighed. Katavassov fik Damerne til at le ved sine
originale Indfald, der kulminerede, da han gjorde Rede for sine
lagttagelser over Karakterforskellen mellem Fluernes Hanner’ og
Hunner, og Kosnischev gav en saa interessant Fremstilling af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
