Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594 Anna Karénin
XXXII
Fyrsten og Sergjej Ivanovitsch satte sig op i Teljegaen, og
Resten af Selskabet begav sig paa Hjemvejen til Fods. Uvejret
nærmede sig nu med en foruroligende Hastighed. Tunge graa
Skyer jagede hen over Himlen, og da man var et Par hundrede
Skridt fra Huset, kom der et heftigt Vindstød, som bragte Bud-
skab om, at en Tordenbyge var i Anmarsch. Det gjaldt derfor om
at skynde sig, hvis man vilde undgaa at blive vaad.
Børnene løb foran med halvt ængstelige og halvt fornøjede
Skrig, og Dolly ilede efter dem, saa hurtigt hun kunde for sine
Skørter, som Blæsten viklede om Benene paa hende. Lige som
man naaede Trappen, begyndte der at falde nogle store Draaber,
og alle skyndte sig saa at komme under Tag.
»Hvor er min Kone?" spurgte Ljevin den gamle Agafja, der
kom ham i Møde med et helt Bjærg af Shavler og Overstykker
under Årmen.
»Vi troede, at hun var ude med Dem," svarede hun forbavset.
»Og hvor er Mitja henne?"
»Pigen er kørt ned i Lunden med ham."
Ljevin sagde ikke et Ord, men snappede et Par Shavler fra
hende og ilede ned i Haven.
Skyerne havde imidlertid lagt sig helt hen foran Solen, saa
at Himlen nu var fuldstændig indhyllet i Mørke. Vinden som tog
fat i Træer og Buske, saa det raslede med Grene og Blade hen
over Haven, var saa voldsom, at Ljevin maatte sætte Kraft paa
for at komme frem. Pigerne, som laa og lugede i Blomster-
rabatterne, løb skrigende bort og tyede ind i Laden for at søge
Læ. I Baggrunden laa Skov og Mark indhyllet i hvide Regn-
taager, som kom nærmere og nærmere og meldte deres Ankomst
ved smaa Stænk.
Med Hovedet forover og kæmpende mod Blæsten, der gjorde
et kraftigt Forsøg paa at rive Shavlerne fra ham, nærmede Ljevin
sig Lunden. Det forekom ham allerede, at han kunde skimte
Kitty henne bag en stor Eg, men i det samme følte han sig blæn-
det af et flammende Lyn; Jorden rystede, Himlen revnede i’et
rullende Skrald, og der blev Mulm. Da han atter aabnede Øjnene,
forekom det ham, at han gennem den tætte Regn kunde se Egens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
