Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 597
i mig, naar jeg nu tænker tilbage paa den Fare, han har været
udsat for. — Men gaa nu ind til de andre; her er saa kvalmt og
ubehageligt efter Badet."
XXXIII
I Stedet for at vende tilbage til Salonen, gik Ljevin ud paa
Balkonen, lænede sig mod Balustraden og saa” tankefuldt op mod
Himlen.
Det var nu fuldstændig mørkt. Himlen var skyfri undtagen
mod Nord. Dér glimtede Lynene endnu, og en Gang imellem
hørtes en svag, hendøende Torden. Lyttende til det regelmæssige
Plask af Regndraaberne, som fra Lindetræernes brede Blade
dryppede ned i Havens Gange, betragtede Ljevin de funklende
Stjerner og Mælkevejen med dens Forgreninger. Hver Gang det
lynede, forsvandt Stjernerne, men et Øjeblik efter viste de sig
paa de samme Steder som før, ret som om en sikker Haand havde
slynget dem tilbage paa deres Plads i Firmamentet.
”Hvad er det dog for en Uro og Bekymring, der altid nager
mig?" spurgte han sig selv og mærkede i det samme, at Tvivlen,
der saa længe havde tynget hans Sjæl, begyndte at løfte sig og at
spredes. ,Hvorfor tvivle?" Aabenbarer Gud og hans Væsen sig
ikke klart og umiskendeligt for os i Lovene for det gode, som
han har givet os? — De Love, hvis Sandhed ogsaa jeg erkender.
Og er det ikke netop denne Vished om Gud og en fælles Erken-
delse af, at dét er Sandhed, hvad han har aabenbaret for os som
det gode, der samler mig og andre i det Samfund, der kaldes
Kirken? Men nu Jøderne, Muhamedanerne og de, der bekender
sig til Buddhas Lære, er de fordømte? Er det Meningen, at hun-
drede Millioner af Mennesker skal gaa Glip af den Velgerning,
som ene giver Livet Mening og Værd? — Men hvor tør jeg for-
maste mig til at ville udgranske Guddommens Forhold til de for-
skellige Trosbekendelser?” tænkte han gysende. ,Hvor tør jeg
fordriste mig dertil, i samme Øjeblik som mit Hjerte føler den
Sandhed, min Fornuft ikke fatter? Hvor tør jeg det? Hvor kan
jeg det?"
»Jeg véd jo, at Himmelhvælvingen ikke bevæger sig," fløj
hans Tanker videre, idet han betragtede en stor, tindrende Stjer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>