Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krimkrigen udbrød, ansattes Tolstòy efter Ønske ved et af
Batterierne, der gjorde Tjeneste i Sebastopol, og han skrev paa
Grundlag af sine Indtryk fra Fæstningens Belejring sine tre
udmærkede Fortællinger „Sebastopol i December 1854“,
„Sebastopol i Maj 1855“ og „Sebastopol i August 1855“.
Skildringerne i disse og andre senere Fortællinger føles som
Forstudier til hans store Roman „Krig og Fred“. Efter Krigen tog
han sin Afsked og kastede sig i 1856 udelukkende over
Litteraturen. I dette Aar traadte han i Venskabsforbindelse med
Turgénjev, Dramatikeren Ostróvsky og Novelleforfatteren
Grigorovitsch, men hans fornyede Trang til Ensomhed førte ham
dog atter tilbage til Fædrenegodset. I de følgende Aar, under
hvilke han foretog en længere Rejse til Tyskland, Frankrig og
Italien, skrev han en Række Fortællinger, af hvilke skulle
nævnes „Snestormen“, „To Husarer“ (oversat paa Dansk under
Titelen „Fader og Søn“) „Familielykke“ og „Polikusehka“.
Medens han syslede med de forberedende Studier til en stor
historisk Roman om Dekabristerne, Oprørerne fra 1825,
grebes han af Ideen om at skrive et stort historisk Værk, i
hvilket han vilde skildre det russiske Samfund i Begyndelsen af
det 19’ Aarhundrede, Ruslands Hær, Napoleons Felttog, og
hans Nederlag paa russisk Grund. Da var det han skrev sin
omfangsrige historiske Roman „Krig og Fred“ (1864—69),
der grundfæstede hans Berømmelse. Denne Bog bærer
Vidne om hans vidtomfattende episke Fantasi, hans historiske
Gætteevne og hans store Virkelighedstroskab, hvad enten han
skildrer sig selv i Pierre Besúkhov, Bogens Hovedperson, eller
afmaler andre. Nogle Aar efter begyndte han sin anden store
Roman „Anna Karénin“ (1875—78), en Problemroman af
dyb sædelig Natur, idet han søger at paavise, at et
Ægteskabsbrud altid fører til Ulykke. I denne Bog, der tillige giver
et mesterligt Billede af Familielivet og Livet i de højere
Selskabskredse i Rusland, skildrer han atter sig selv i en af dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
