Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedpersoner, Godsejeren Ljévin, en tung og stærk Natur,
der ligesom Pierre Besúkhov i „Krig og Fred“ driver
viljeløs med Strømmen, indtil en religiøs Vækkelse og
Kærligheden til en ren ung Pige kalder alle hans bedste Evner i
Vaaben.
For Tolstòy har Livet altid været saa alvorlig en Ting, at
han i sin Udvikling naturligt mere og mere maatte vende sig
fra Kunsten og lade sin Interesse fange af Livs- og
Lykkespørgsmaal. I Slutning af Halvfjerdserne vendte han sig fra
Skønlitteraturen og fordybede sig i en Grublen over etiske og
religiøse Problemer, der resulterer i en Række Skrifter, i
hvilke han fremsætter sine tildels socialistiske og utopiske
Ideer, prædiker personlig Afholdenhed i alle Retninger og
fordømmer Krigen. I denne Aand har han, tagende Udgang
fra sine Studier i Evangeliet, skrevet „Guds Rige i os“,
„Bekendelse“, „Hvori bestaar min Tro?“, „Hvori bestaar
Lykken?“, Religion og Sædelighed“, Gennem alle disse
Skrifter fik han et stærkt Tag i den let bevægelige russiske
Ungdom og paadrog sig den ortodokse Kirkes Forfølgelse;
men Regeringen lod ham i Ro, da den frygtede hans
Indflydelse i alle Samfundslag. Foruden disse religiøse og
moralfilosofiske Skrifter skrev han ogsaa efter Firserne fra Tid til
anden en Række Dramer og Romaner. Saaledes „Ivan
Ilitschs Død“, det realistiske Drama „Mørkets Magt“,
„Kreuzersonaten“, „Herre og Tjener“ og endelig
„Opstandelsen“. Men skønt alle disse Skrifter er iklædte
Skønlitteraturens Form, henhører de dog ikke til denne men til
Problemlitteraturen.
Tolstòys Stil er meget uensartet. Den kan være bred og
knudret, men naar han skriver sig varm, klinger Ordene
som skøn Musik, og Stilen faar da en saa henrivende
Klarhed og Ynde, at den virker som Digt. I hans religiøse og
filosofiske Smaaskrifter, i hvilke han for en stor Del henvender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
