Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skulderen. „Lavater vilde vel have sagt, at jeg ganske mangler
det Organ, der rummer Faderkærligheden.“
„Nej, Spøg til Side, jeg ønsker at tale alvorligt med Dem.
Mellem os sagt, er jeg ganske overordentlig misfornøjet med
Deres Anatole, og jeg vil ikke skjule for Dem, at alle, da han
forleden kom paa Tale oppe hos Hendes Majestæt“ — her fik
hendes Ansigt atter et resigneret og underdanigt Udtryk — „var
enige om at beklage Dem.“
Fyrsten svarede ikke, men rynkede Brynene, og hun sad og
saa’ paa ham, ventende paa hans Svar. „Ja, hvad skal jeg gøre?“
sagde han endelig. „De véd jo, at jeg intet har sparet paa mine
Sønners Opdragelse, og dog er de mislykkede begge to. Min
ældste, Hippolyt, er en skikkelig Dumrian, og min yngste,
Anatole, er en Dumrian, der gør gale Streger. — Men det er ogsaa
hele Forskellen!“ tilføjede han, idet hans Mund fortrak sig til et
ubehageligt Smil.
„Mænd som De burde slet ikke have Børn. De er sans
reproche, Fyrste, i alle Henseender, men kun ikke som Fader,“
sagde Anna Pavlovna og saa’ tankefuldt op mod Loftet.
„Ja, De véd jo, at jeg er Deres trofaste Ven og lydige Tjener,
og derfor vil jeg ogsaa betro Dem, hvad jeg skjuler for alle
andre. Mine Børn er min Tilværelses Tyngsel — mit Kors her
paa Jorden. Se det er i det mindste mit Syn paa Sagen. — Naa,
men det maa jeg jo finde mig i!“ sagde han med et Suk og trak
igen paa Skulderen for at vise, hvor resigneret han
underordnede sig sin haarde Skæbne.
„Har De aldrig tænkt paa at faa Anatole gift?“ spurgte Anna
Pavlovna tankefuldt. „Ja, De véd jo, at man beskylder os gamle
Piger for at lide af den Mani at ville stifte Partier. Ganske vist
tør jeg sige mig fri for denne Svaghed, men jeg kan dog foreslaa
Dem et Parti, der vilde passe godt for ham. Jeg tænker paa
Fyrstinde Marie Bolkonskij, en stakkels ung Pige, der føler sig
meget ulykkelig hjemme hos sin Fader.“
Fyrst Vasilij svarede ikke straks, men nikkede blot for at
vise, at han allerede var i Færd med at tage det foreliggende
Spørgsmaal under Overvejelse.
„De skal vide, at Anatole koster mig fyrretyve Tusinde om
Aaret,“ sagde han omsider, idet han gav sine triste Tanker Luft,
„og bliver han ved paa den Maade blot i fem Aar, er jeg
fuldstændig ødelagt. Jo, det er en herlig Lykke at være Fader! — Er
hun rig, Deres Fyrstinde?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
