Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sværmer for Ligevægtspolitiken. — Ja, De har vel hørt, at Kejseren
modtog ham i Audiens forleden!“
„Nej virkelig! Ja, det skal glæde mig meget at gøre begges
Bekendtskab. Men sig mig, er det sandt, at Hendes Majestæt
Enkekejserinden interesserer sig stærkt for Baron Funckes
Udnævnelse til Sekretær ved Ambassaden i Wien? Jeg finder det
utroligt, at hun skulde have Interesse for denne ubetydelige unge
Mand.“
Anna Pavlovna lukkede Øjnene næsten helt i for at antyde,
at hun fandt det højst upassende, at nogen vovede at tro, at hun
turde have nogen Mening om, hvad det maatte behage Hendes
Majestæt at ville eller ønske.
„Baron Funcke er rekommanderet til Hendes Majestæt
Kejserinden af Allerhøjstsammes Søster,“ sagde hun endelig i en
højtidelig Tone, og i samme Nu som hun nævnede sin høje
Beskytterindes Navn, fik hendes Ansigt et Udtryk af inderlig
Hengivenhed og dyb Underdanighed, og dette Udtryk beholdt det,
da hun tilføjede, at Hendes Majestæt behagede at sætte megen
Pris paa Baron Funcke.
Fyrsten hørte paa hende med en ligegyldig Mine og sagde ikke
et Ord.
„Men for at tale om Deres Familie,“ begyndte hun igen efter
en lille Pause, fast besluttet paa at ramme ham med en tilsløret
Ubehagelighed, fordi han havde dristet sig til at tale saa
nedsættende om en Person, der var anbefalet til Kejserinden. „Véd
De ogsaa, at Deres Datter bliver fundet aldeles fortryllende? —
Alle priser hendes Skønhed.“
Fyrsten bøjede Hovedet ærbødigt som Tegn paa sin
Taknemmelighed.
„Hvor ofte har jeg ikke følt mig forbavset over den
uretfærdige Fordeling af Lykken her i Livet!“ vedblev hun og rykkede
nærmere hen til ham for derved at antyde, at hun nu forlod det
politiske Omraade og begav sig ind paa et mere intimt Emne.
„Hvorfor, spørger jeg, har Skæbnen skænket Dem saa
henrivende Børn? Ja, for henrivende er de — med Undtagelse af
Deres yngste Søn, Anatole, som jeg slet ikke synes om,“
tilføjede hun i en Tone, der paa Forhaand udelukkede enhver
Modsigelse. „Men De er den, der mindst af alle skønner paa dem —
nej, De fortjener dem ikke, kære Fyrste!“
„Ja, hvad skal man sige til det,“ svarede han og trak paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
