Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 oo MR
Krig og Fred il
»Kender De min Tante?" eller ,,Maa jeg forestille Dem før
min Tante?" var den Velkomsthilsen, hvormed Anna Pavlovna
modtog alle sine Gæster, og derpaa førte hun dem en for en hen
til en lille gammel Dame, som traadte ind fra Kabinettet, da de
første fremmede begyndte at vise sig. Samtidig med at Anna
Pavlovna foretog Præsentationen, gled hendes Blik langsomt fra
den, hun forestillede, og hen til Tanten, og saa snart Ceremonien
var fuldbyrdet, gik hun for at hente den næste. Alle, der kom,
maatte hen til denne gamle Dame, som ingen interesserede sig for,
ingen brød sig om, og ingen kendte. Tanten, der næsten forsvandt [
under en umaadelig Haartur, sagde det samme til alle. Hun er-
:kyndigede sig først om enhvers Befindende og talte dernæst om
sit eget Helbred og om Hendes Majestæt Enkekejserindens, idet
hun hver Gang glædede sig over, at den høje Patient nu havde
det bedre. Enhver søgte at slippe bort fra hende, saa snart Søm-
melighedshensyn tillod det, og var det først lykkedes, vogtede
den undslupne sig vel for at komme i Nærheden af den gamle
Dame Resten af Aftenen.
Den unge Fyrstinde Bolkonskij var virkelig henrivende. Hun
havde store straalende Øjne og en fin lille Mund, der skyggedes
af mørke Dun. Ganske vist var hendes Overlæbe saa kort, at
man skimtede hendes hvide Tænder, selv naar hun ikke talte
eller lo, men denne lille Fejl eller Ufuldkommenhed gav maaske
netop hendes Skønhed en vis Charme. Alle følte sig oplivede,
naar de kom i Nærheden af denne unge Kone og Moder in spe,
som straalede af Liv og Sundhed og førte sig saa let og yndefuldt
til Trods for sin Tilstand. Og takket være det lysende Smil, som
ledsagede hvert af hendes Ord, mente alle, naar de havde talt lidt
med hende, baade de gamle Herrer og de unge blaserede Mænd,
at de havde været særlig elskværdige. Den lille Fyrstinde gik
med smaa hurtige Skridt rundt om Bordet og satte sig derpaa i
Sofaen i Nærheden af Temaskinen. Og medens hun ordnede Fol-
derne i sin Kjole og gjorde sig det bekvemt, saa” hun sig omkring
med saa fornøjet et Ansigt, som om hun mente, at alt, hvad hun
foretog sig, maatte være en Kilde til Glæde baade for hende selv
og andre.
»Jeg har taget lidt Arbejde med," sagde hun, medens hendes
Blik gled rundt i Kredsen, og lukkede sin Ridicule op. — ,Hør,
Annette," vedblev hun henvendt til Værtinden, ,,De har spillet
mig et slemt Puds. De skrev til mig, at der næsten ingen kom i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>