Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred
Aften, og som en Følge deraf har jeg klædt mig i Sæk og Aske.
— Se blot!" sagde hun og rakte Armene ud for rigtig at vise
sin elegante graa Kjole, der var besat med Kniplinger alle Vegne
og sammenholdtes af et bredt Livbaand lige under Brystet.
»Aa, vær De rolig, Lisa, De vil altid være den smukkeste af
alle, hvordan De saa klæder Dem påa,” svarede Anna Pavlovna.
»Men véd De ogsaa, at min Mand forlader mig,” vedblev den
unge Fyrstinde, denne Gang henvendende sig til Fyrst Vasilij.
»Han drager afsted for at lade sig slaa ihjel. Hvad i Alverden
skal vi dog ogsaa med denne forfærdelige Krig?" Og uden at af-
vente Fyrstens Svar snakkede hun rask væk videre til hans smuk-
ke Datter.
I dette Øjeblik traadte der en ny Gæst ind i Salonen. Det var
en høj og sværlemmet ung Mand med kortklippet Haar og Bril-
ler. Hans Paaklædning var efter sidste Mode: lyse, snævre Ben-
klæder, brun Kjole med blanke Knapper og et Kalvekrøs, som
gik ham helt op under Hagen. Den unge Mand var en naturlig
Søn af Grev Besukhov, en fornem Stormand, der havde spillet
en fremragende Rolle under Kejserinde Katerine, men som nu laa
og droges med Døden i Moskvå. Pierre Besukhov var nylig kom-
met hjem fra Udlandet, hvor han havde opholdt sig fra Drenge-
aarene, og i Aften skulde han for første Gang prøve sin Lykke i
Selskabslivet. Skønt Anna Pavlovna kun beærede ham med den
Hilsen, hvormed hun lyksaliggjorde dem af sine Gæster, der stod
lavest paa Rangstien, viste der sig dog et saa stærkt Udtryk af
Frygt og Ængstelse i hendes Ansigt, saa snart hun fik Øje paa
ham, at man kunde føle sig fristet til at tro, at hun frygtede for,
at denne kolossale Fremtoning skulde afstedkomme en eller an-
den Ulykke i hendes Salon. Men skønt Pierre virkelig ikke var
saa lidt højere og sværere end de andre tilstedeværende Herrer,
havde Anna Pavlovnas Ængstelse dog en hel anden Grund: hun
følte sig trykket af det kloge, iagttagende Blik, der tittede hende
i Møde bag Brillerne, og det aabne Udtryk i hans gode, ærlige
Øjne. Dette Blik og dette Udtryk passede slet ikke til hendes
Salon.
,Det var meget venligt af Dem, Monsieur Pierre, at De vilde
komme og se til en stakkels Patient," sagde hun nedladende og
førte ham straks hen til Tanten, med hvem hun vekslede ængste-
lige Blikke under Præsentationen. Pierre brummede nogle ufor-
staaelige Ord, medens hans Øjne løb rundt i Salen, og da han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
