Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
=
Krig og Fred 15
Vicomten bøjede Hovedet med et forbindtligt Smil, og Anna
Pavlovna fik øjeblikkelig travlt med at servere ham for de til-
stedeværende i en saa appetitlig og tillokkende Skikkelse som
muligt.
,Vicomten har kendt Hertugen personligt," hviskede hun til
de nærmeste, ,han har en vidunderlig Evne til at fortælle, og
man mærker straks, at han hører til det gode Selskab."
Vicomten lavede sig til at fortælle, og satte til at begynde
med sit mest aandrige Ansigt op.
Kom herhen, kære Helene!" sagde Anna Pavlovna til den
unge Fyrstinde Kuragin, der sad ved Tebordet omgivet af en
Kreds af Beundrere og med et uforanderligt straalende Smil, som
havde sit Udspring i Bevidstheden om hendes egen Skønheds
Tryllemagt. Hun rejste sig straks og gik let hen over Gulvet i sin
hvide, blomsterbesatte Balkjole, der blottede hendes blændende
Hals og Skuldre. Skøn som Dagen og funklende af Diamanter
skred hun frem mellem Herrerne, der ærbødigt gjorde Plads for
hende, og medens hendes Blik gled rundt i Salen, syntes hendes
Smil at indbyde alle til frit at beundre hendes smukke Figur og
yppige Skuldre og Barm. Saa vidunderlig skøn var Helene, at
hun næsten syntes trykket af sin Skønheds Uimodstaaelighed og
af det umulige i at formindske det Indtryk, hun gjørde paa
alle. |
,Hvor hun er smuk!" sagde alle uvilkaarlig til sig selv og
fulgte hende med beundrende Blikke, medens hun gik hen over
Gulvet, og da hun nedlod sig ved Siden af Vicomten og indhyl-
lede ham i sit Smils Straaleglans, slog han ogsaa Øjnene ned,
som om han følte sig blændet af en overnaturlig Aabenbaring.
»Jeg tvivler næsten om min Evne til at fortælle lige over for
en Tilhørerkreds som denne," sagde han og bøjede Hovedet.
Helene, der støttede sin fyldige Arm mod Bordet, fandt det il
ikke nødvendigt at svare, men smilede blot og ventede paa, at
han skulde begynde. Og medens Vicomten fortalte, sad hun hele
Tiden med sin rankeste Holdning og sænkede kun en Gang imel-
lem sit Blik ned mod Barmen og Haanden, der legede mekanisk
med Diamanthalsbaandet. Kun en sjælden Gang, nåar Fortællin-
gen blev rigtig spændende, saa’ hun hen paa Anna Pavlovna og
skyndte sig saa at efterligne hendes Ansigtsudtryk for straks ef-
ter atter at indhylle sig i sit straalende Smil.
Den lille Fyrstinde Bolkonskij havde ogsaa forladt Tebordet ne
or Terre ge re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
