Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred
lige efter Helene, og Fyrst Hippolyt, der sad ved Siden af hende,
skyndte sig at følge hendes Eksempel.
»Vent lidt,” sagde hun til ham, ,jeg har glemt mit Arbejde.
Men hvad tænker De paa? Hvad gaar der af Dem? Skynd Dem
dog hen og hent min Ridicule!" Leende og snakkende til højre og
venstre, vakte hun Forstyrrelse, hvor hun kom hen, indtil hun
tilsidst nedlod sig i Nærheden af Vicomten. ,Se saa, nu sidder jeg
godt," sagde hun, idet hun tog Ridiculen ud af Hænderne paa
Fyrst Hippolyt, som trak en Lænestol frem og satte sig ved
Siden af hende.
»Den bedaarende Hippolyt", som han almindelig kaldtes, lig-
nede i en forbavsende Grad sin smukke Søster, men til Trods
for denne Lighed var han dog ualmindelig styg. Trækkene var
ens hos dem begge, men medens hendes oplivedes af dette evigt
straalende, livsglade Smil, som lagde alle for hendes Fødder, hav-
de hans dumstolte, surmulende Ansigt et rigtigt Dødbiderudtryk.
Og medens hendes Skikkelse var næsten klassisk fuldkommen,
var han baade mager, ranglet og kantet. Dertil kom, at Hippolyt,
hver Gang han talte eller lo, rimpede Øjne, Næse og Mund sam-
men til en ubestemmelig Grimasse, og at hans Arme og Ben ger-
ne bevægede sig i de mærkeligste Forvridninger.
»Hør, det er da ikke en Spøgelsehistorie?’"’" sagde han højt
til Fyrstinde Bolkonskij og satte hurtigt Lorgnetten op i sit Øje,
ganske som om dette Instrument var ham uundværligt naar han
talte.
»Nej, vær De rolig, Fyrste, der forekommer ikke et Ord om
Spøgelser i den," sagde Vicomten, idet han afbrød sin Fortælling
og saa” forbavset paa ham.
»Ja, for jeg kan ikke fordrage Spøgelsehistorier!’" erklærede
Fyrst Hippolyt hen i Vind og Vejr og knapt vidende, hvad han
selv sagde; men paa Grund af den Sikkerhed, hvormed han talte,
var de tilstedeværende i Tvivl, om det var noget meget aandrigt
eller noget meget dumt, han havde sagt.
Vicomten fortalte livligt og interessant, om hvorlunde Her-
tugen af Enghien, der i al Hemmelighed var rejst til Paris for at
besøge Skuespillerinden, Mlle. Georges, havde truffet Bonaparte,
der ogsaa stød i den berømte Kunstnerindes Gunst, oppe hos den-
ne. Dette uventede Møde havde grebet Napoleon saa stærkt, at
han var falden i en af disse lange Besvimelser, som han under-
tiden led af, og skønt Hertugen saaledes havde haft ham fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
