- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
35

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred 35

Glans. Han manglede øjensynlig ikke Energi, naar hans Sind
først kom i Oprør.

»Ja, du forstaar maaske ikke, hvad hele denne lange Udvikling
skal til," begyndte Fyrst Andrej igen, efter at hans Bevægelse hav-
de lagt sig lidt, ,;men det er hverken mer eller mindre end et Bil-
lede af mit eget Liv, som jeg ruller op for dig. Ser du, din Helt
Bonaparte, som du altid har saa travlt med, han har kunnet drive
det til noget, for naar han arbejdede, nærmede han sig Skridt for
Skridt til sit Maal: han var fri, han havde kun dette ene Maai for
Øje, og derfor naaede han det. Men binder du dig til en Kvinde,
er du lænket for hele Resten af Livet. Og alt, hvad der er i dig
af Haab og Kraft, kan kun tynge dig og fylde dit Sind med bitter
Anger. Salonkonversation, Balsladder, Tant og Forfængelighed!
Dér har du den Tryllekreds, som holder mig fangen, og som jeg
ikke kan slippe ud over. Og nu, da jeg drager i Krig — og det
i en Krig, som man maaske aldrig før har set Mage til — føler
jeg, at jeg intet véd og ikke duer til noget, men saa fører jeg til
Gengæld en saa skarp og bidende Konversation, at alle i Anna
Pavlovnas Salon lytter til mig, saa snart jeg lukker Munden op.
Og det er dette Selskab, de Damer, Lisa træffer dér, som hun
ikke kan undvære! Ja, du skulde blot kende disse Damer comme
il faut, du skulde blot vide, hvor lidt der er ved dem og ved Kvin-
derne overhovedet! Jo, min Fader har Ret! Egenkærlighed, Dum-
hed og Pjattethed, det er Kvindens Særkende, naar hun viser
sig, som hun virkelig er. Nej, gift dig ikke, min Ven, gift dig
ikke, det er mit indstændige Raad!"

»Jeg finder det underligt," sagde Pierre, ,at du — netop du |
anklager dig selv for Mangel paa Dygtighed og betragter dit Liv Vi
som forspildt og ødelagt. Du har jo den smukkeste Fremtid for i
dig, som tænkes kan.”

Han talte med en Overbevisning og Varme, der viste, hvor
højt han skattede sin Ven, og hvor meget han ventede sig af ham
i Fremtiden.

»Hvor falder det ham dog ind at tale saaledes?" tænkte

Pierre, fer hvem Fyrst Andrej stod som et Mønster paa al mulig ll lg
menneskelig Fuldkommenhed, netop fordi han besad den Vilje- fi j
kraft, som han selv i saa høj Grad manglede. Han havde altid [le

beundret sin Vens overlegne Natur, hans glimrende Hukommelse,
store Belæsthed, og fremfor alt hans ualmindelige Arbejdsdygtig-
hed og Begavelse, og om han end var forbavset over, at Andrej

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free