Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Krig og Fred
fuldstændig manglede den Lyst til at fordybe sig i filosofiske Be-
tragtninger, som i saa høj Grad var givet ham selv, saa’ han kun
deri et yderligere Fortrin hos denne. Han nærede kort sagt den
dybeste Beundring for sin Ven og fandt en Glæde i at lade ham
det mærke, men dette forstyrrede ikke Forholdet imellem dem,
for selv mellem Venner er lidt Ros og Smiger ikke af Vejen: det
virker paa Venskabet ligesom Smørelse paa Hjulene.
»Nej, jeg er færdig med Livet," sukkede Fyrst Andrej, , lad
os derfør ikke tale mere om mig! — Men derimod kunde jeg nok
have Lyst til at snakke lidt om dig og din Fremtid," vedblev
han, idet hans Ansigt fik et lysere Udtryk.
»Om mig?" sagde Pierre med et sorgløst Smil. ,Jo, det er
ogsaa Umagen værd. Hvad er jeg vel? Ikke andet end en stak-
kels Bastard’’ — han rødmede dybt, for det kostede ham stor
Anstrengelse at faa dette Ord frem — ,ja, en stakkels Bastard
uden Navn eller Formue. Og dog befinder jeg mig vel i Øjeblik-
ket, for jeg har jo min Frihed, men hvad jeg skal tage fat paa i
Fremtiden, har jeg ikke Begreb om, og jeg beder dig derfor om
at give mig et rigtig godt Raad i den Henseende."
Fyrst Andrej saa’ venligt, men lidt overlegent hen paa ham.
»Ja, det skal jeg, Pierre," svarede han, ,for jeg holder af
dig, netop fordi du er, som du er — fordi du er et Menneske, et
rigtigt Menneske af Kød og Blod, og ikke som de andre, jeg dag-
lig maa trækkes med i Salonerne. Mit Raad er: vælg, hvad du vil,
det ene kan være lige saa godt som det andet. Du befinder dig
vel for Øjeblikket, siger du, og det vil du altid gøre, i hvad du
saa vælger. Og saa endnu ét: sky denne Anatole Kuragins Sel-
skab, og se at komme ind paa et andet Liv end det, du nu fører.
Opgiv alle disse vilde Lag og Bakkanaler, som ligger saa lidt for
dig, og ....”
»Ja, men det er ikke saa let, som du tror," afbrød Pierre
ham og trak paa Skulderen. ,,Det er Kvinderne, min Ven, det er
disse forbistrede Kvinder, der ...."
,Hvor er det muligt! Ja, hvis det var Kvinder, der kunde fan-
ge dit Hjerte, men Tøjter som dem Anatole fører dig sammen
med — Kvinder og Vin — nej, det forstaar jeg ikke!"
,Hør, véd du hvad,” sagde Pierre saa pludseligt, som om
han aldeles uventet havde faaet en rigtig god Idé, ,jeg har længe
Ik: sagt til mig selv, at der maatte gøres en Ende paa den Historie.
|| | Det Liv, jeg nu fører, duer ikke; jeg har altid saa ondt i Hove-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
