Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 39
i Munden paa hinanden. Anatole skænkede flittigt i hans Glas
og forklarede ham imedens, hvad Væddemaalet gik ud paa. Pa-
reen stod mellem Dologhov og Steevens, en engelsk Søofficer,
der var med blandt de lystige Gæster. Dologhov havde forpligte
sig til at tømme en Flaske Rom siddende paa Vinduesgesimsen
og med Benene hængende ud over den, og Englænderen holdt
paa, at det vilde være ham umuligt.
»Naa, drik saa ud!" sagde Anatole efter at have skænket Re-
sten af Flasken i Pierres Glas. ,Jeg slipper dig ikke, før du har
drukket den sidste Draabe!’"
»Nej, jeg vil ikke have mere!" svarede denne, idet han skød
Vennen til Side og gik hen til Vinduet, hvor Dologhov, der lige
havde givet Englænderen Haandslag paa Væddemaalet, højt og
tydeligt gentog Betingelserne for dette.
Dologhov var en ung Mand paa nogle og tyve Aar af Middel-
højde, med lyst, krøllet Haar og et Par spillende blaa Øjne. Som
Infanteriofficer bar han ikke Overskæg,”) og man såa” derfor
hans Munds fine, karakteristiske Linier. Overlæbens energiske
Bue og et skælmsk Smil om Mundvigene — eller rettere to
forskellige Smil, der korresponderede med hinanden — bidrog i
Forbindelse med hans kloge, dristige Blik til at give hans Ansigt
et saa ejendommeligt Udtryk, at enhver maatte lægge Mærke til
det. Og skønt Dologhov var fattig og uden Konnektioner, forstod
han dog ganske anderledes at sætte sig i Respekt hos alle end
Anatole, der strøede Penge ud i massevis. Men han var ogsaa en
Mester i Kortspil og kunde tømme den ene Flaske efter den an-
den, uden at man mærkede det ringeste paa ham. Baade han og
hans Ven lyste den Gang som Stjerner blandt Petersborgs glade
Ungdom.
Efter at der var bleven bragt en Flaske Rom ind, begyndte
to Tjenere, som øjensynligt var helt øre i Hovedet af Larmen og
Tummelen i Værelset og alle de Raad og Befalinger, der regnede
ned over dem, at bryde løs paa Vinduesposten, som først maatte
fjernes, inden man kunde tage Plads paa Gesimsen. Da deres
Anstrengelser imidlertid ikke kronedes med Held, puffede Ana-
fole, der var saa ophidset af Vin, at han følte Trang til at slaa
noget i Stykker, dem hurtigt til Side og begyndte selv at hale og
+) Hverken i Danmark, Tyskland eller i Rusland maatte Datidens Infanteriofficerer
bære Overskæg. Kun Kavaleriofficererne havde denne Forret; de andre maatte nøjes med
Kindskæg. O. A.
3+
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
