- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
41

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 BEER

Krig og Fred 41

et paa hver Side af Dologhov, og flagrende for Vinden kastede
Flammerne et uroligt Skær hen over hans hvide Skjorteærmer
og krøllede Haar. Alle flokkedes om Vinduet; forrest stod Eng-
lænderen, og bag ham Pierre, som stirrede ud for sig med sit
sædvanlige naive Smil. Pludselig trængte den unge Husarofficer
sig frem og strakte Armen ud for at gribe Dologhov i Skjorte-
ærmet.

»Hør, det er Galskab!" raabte han forfærdet. ,,Han falder jo
ned og slaar sig ihjel!"

»Rør ham ikke!’’ sagde Anatole og standsede ham. ,,Gør du
ham forskrækket, dratter han ned øg smadres.”"

Dologhov støttede begge Hænderne mod Gesimsen og vendte
sig halvt om.

»Ingen Vrøvl!" sagde han langsomt og med lav og undertrykt
Stemme. ,,Den første, der gør Vrøvl, kaster jeg øjeblikkelig paa
Hovedet ud af Vinduet. — Naa, saa begynder vi. Attention!"

Efter at have sagt disse Ord, vendte han sig atter om, satte
Flasken for Munden, lagde Hovedet tilbage og løftede Armen,
han havde fri, i Vejret for at holde Ligevægten. I Værelset her-
skede der aandeløs Tavshed. En af Tjenerne, der var i Færd med
at samle Glasstumper op, blev staaende foroverbøjet og stirrede
hen paa Dologhovs Ryg; Anatole stod ubevægelig og saa” paa
sin dristige Kammerat med vidt opspilede Øjne, og Englænderen
skævede hen, til Vinduet med sammenknebne Læber. Husaren,
der havde gjort Forsøg paa at standse Dologhov, laa paa en Sofa
henne i en Krog af Stuen og med Ansigtet ind mod Væggen.
Pierre stod og holdt sig for Øjnene, og Smilet sad endnu paa
hans Ansigt, skønt dette nu udtrykte Frygt og Rædsel. Med ét
tog han Hænderne bort og saa” hen til det skæbnesvangre Vin-
due: Dologhov sad i samme Stilling som før, men hans Hoved
var nu bøjet saa langt bagover, at hans krøllede Haar hang helt
ned over Skjortekraven, og samtidig løftedes Haanden, som holdt
Flasken, højere og højere. Han var øjensynlig godt paa Veje med
at tømme den. ,,Hvor det dog varer længe!" tænkte Pierre, thi
det forekom ham, at Dologhov havde siddet mindst en halv Time
ude paa Gesimsen. Pludselig kastede Dologhov Overkroppen
tilbage, hans Haand skælvede stærkt, og denne Skælven med-
delte sig til hele hans Legeme, der syntes i Færd med at tabe
Ligevægten. Han begyndte at glide ned fra den skraa Gesims,
Haanden og Hovedet skælvede endnu stærkere, og under denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free