Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
w
Krig og Fred 49
inde Drubetzkojs Søn; Studenten, Grev Rostovs ældste Søn;
Sonja, hans femtenaarige Niece, og Petja, hans yngste Søn, avan-
cerede ind i Stuen og anstrengte sig nu øjensynligt paa det kraftig-
ste for at holde den Lystighed, der var ved at tage Magten fra dem,
inden for passende Grænser. Men det kneb lidt for dem at be-
vare Alvoren, da de havde tilbragt Tiden paa en langt livligere
Maade end Selskabet herinde, der kun havde talt om Bynyt, Vej-
ret og Grevinde Apraxins Bal. De to unge Mennesker, Studen-
ten og Officeren, der var jævnaldrende og Barndomsvenner, saa”
begge godt ud, men var for Resten vidt forskellige. Boris Dru-
betzkoj var høj og lys, med et roligt Ansigt og fine, regelmæssige
Træk, Nikolaj Rostov var derimod lille af Vækst og havde et
aabent, frimodigt Ansigt, hvis skiftende Udtryk røbede et varmt
og let modtageligt Gemyt. Og rask og kæk saa” han ud med sit
mørke, krøllede Haar og de smaa sorte Dun paa Overlæben, om
han end for Øjeblikket var saa forlegen, at han ikke rigtig vid-
ste, hvor han skulde gøre af sig selv. Boris optraadte derimod
med den største Sikkerhed og lo og spøgte med den smilende
Julie Karagin. Han fortalte hende, at den Frøken Mimi, som han
havde haft den Ære at kende, medens hun endnu var i sin fag-
reste Ungdom, i de sidste fem Aar var bleven saa gammel og
affældig, at han nær ikke havde kendt hende igen. Og medens i
han stod og underholdt Frøkenen saaledes, blinkede han med det
ene Øje hen til Natascha, som øjeblikkelig lod Tegnet gaa videre
til Petja, der i samme Nu fik et saa voldsomt Anfald af under- |
trykt Latter, at han maatte gøre de gyseligste Grimasser for at
holde den tilbage. Men dette Syn var for meget for Natascha,
der rejste sig i et Spring og før saa hurtigt ud af Værelset, som
hendes smaa Fødder kunde bære hende. Boris derimod, som var i
Ophavsmanden. til hele denne lille Scene, blev staaende ube- i
vægelig med sit sædvanlige rolige og beherskede Ansigt og lod
sig ikke mærke med, at han havde den største Lyst til at løbe ud É
efter Natascha. |
»Hør, lille Mama,’’ sagde han for at slippe bort, ,,var det ikke | |
paa Tiden, at vi fik spændt for? Du sagde jo før, at du vilde køre fil
ud i Formiddag." i |
»Jo Tak, min Dreng, vil du besørge det," svarede Moderen, NTR
der gættede hans Hensigt og nikkede smilende hen til ham. HE:
Boris gik derpaa langsomt ud af Stuen, men den lille tykke É fl
Petja, der var meget misfornøjet med, at hans to Kammerater i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
