Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Krig og Fred
»Ej, ej, saa fik vi dig dog at se!" sagde Greven, der i en
Fart kom op af sin Stol og fangede den lille Pige i sine Arme.
»Lad mig kysse dig, min Skat, du holder jo ogsaa Navnedag i
Dag!"
»Hør, lille Natascha, hver Ting til sin Tid!" sagde Grevinden
med et paataget strengt Ansigt. ,,Og du, Ilja, skulde ikke altid
forkæle hendert’"
»God Dag, min søde lille Pige, jeg gratulerer, jeg gratulerer!"
sagde Fru Karagin. — ,Ak, hvilket henrivende Barn!"
Den lille sortøjede Natascha kunde vel egentlig ikke kaldes
smuk, thi Munden var for stor og Trækkene lidt uregelmæssige,
men hun saa” ualmindelig livlig og opvakt ud, og i dette Øjeblik,
hvor de fine Skuldre var i en heftig Bevægelse, og det krøllede
Haar stod som en Sky om hendes Hoved, var der noget ube-
skrivelig yndefuldt udbredt over hende. Et Barn kunde man
næppe kalde hende mere, til Trods for hendes spinkle Arme og
de lidt ranglede Ben, som tittede ud af de kniplingsbesatte Mame-
lukker; hun var vel nærmest i den Overgangsperiode, som man
saa betegnende kalder ,,Tøsealderen’". Efter at have revet sig løs
fra Faderen løb hun hen til sin Moder, og uden at bryde sig om
de Skænd, hun lige havde faaet, skjulte hun sit blussende Ansigt
i hendes Mantille og begyndte at snakke og le, det bedste hun
kunde. "
»Aa se engang, Mama!" sagde hun aandeløst og trak en stor
Dukke frem af sit Kjoleskørt. ,Det er jo Mimi! Se rigtig paa
hende!" Og ude af Stand til at holde sin Overgivenhed i Tømme
kastede hun sig hen over Moderen og lo med saa høj og smittende
en Latter, at endogsaa den snerpede Fru Karagin mod sin Vilje
maatte le med.
»Naa, men saa lad mig dog blive fri for det fæle Uhyrel"
sagde Grevinden, der lod, som om hun blev vred, og søgte at
fjerne Natascha. Hun saa” et Øjeblik op paa Moderen med sine
leende Øjne, der stod fulde af Taarer, og skjulte derpaa straks
igen sit Ansigt i hendes Skød.
Sig mig engang, min søde lille Pige," sagde Fru Karagin
nedladende til Natascha, ,hvorledes er Mimi egentlig i Familie
med dig? Hun er vel sagtens din Datter, ikke sandt?"
Natascha, der ikke følte sig tiltalt af Fruens protegerende
Tone, svarede ikke, men saa’ blot alvorligt paa hende.
Imidlertid var de fire unge henne i Døren: Officeren, Fyrst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>