Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 65
»Hør, min kære Ven," sagde han til ham, ,hvis De vil op-
føre Dem her som i Petersborg, ender det sikkert galt med Dem.
Ja, det kan De stole paa! Og hvad Greven angaar, skal De ikke
forstyrre ham, han er syg — meget syg og trænger til Ro."
Og fra dette Øjeblik tænkte ingen mere paa at forstyrre Pier-
re, der fik Lov til at skøtte sig selv oppe paa sit Værelse.
Da Boris kom ind til Pierre, gik denne op og ned ad Gulvet
med hurtige Skridt. En Gang imellem standsede han dog i sin
Vandring, saa’ glubsk ud over Brillerne og gjorde et truende Ud-
fald mod en eller anden usynlig Modstander, hvorpaa han travede
videre, snakkende højt med sig selv og gestikulerende ivrigt med
begge Armene.
»Det er ude med England! Fuldstændig ude!" sagde han og
pegede ud i Rummet. ,,Pitt, denne Forræder, der har svigtet Fri-
hedens hellige Sag, dømmes til ...”" Men netop da han — midt
i sin Rolle som Napoleon, der havde foretaget den farlige Over-
fart over Pas de Calais og erobret London — skulde til at afsige
Dommen over Pitt, opdagede han en ung Officer henne i Døren.
Skønt der ikke var Tale om, at han genkendte Boris, som han
ikke havde set siden Drengeaarene, rakte han ham dog øjeblik-
kelig Haanden og hilste ham som en gammel Bekendt.
»Kender De mig virkelig igen?" sagde Boris med et forekom-
mende Smil. ,Det havde jeg ikke troet! — Ja, jeg kommer for at
aflægge Dem et lille Besøg, mens Moder er inde hos Greven.
Han har det nok desværre meget daarligt, efter hvad jeg hører."
»Ja, han er meget syg, og dog kan de ikke lade ham være i
Ro et Øjeblik,” svarede Pierre, der forgæves brød sit Hoved
med, hvem denne unge Mand kunde være.
Boris, der godt kunde mærke, at den anden ikke havde Spor
af Anelse om, hvem han var, røbede dog ikke sit Inkognito,
men lod som ingenting og overbragte sin Invitation fra Grev
Rostov.
»Aa, nu er jeg med!" raabte Pierre fornøjet. ,De er altsaa
Ilja, Grev Rostovs ældste Søn! Tænk Dem, jeg kunde ikke straks
kende Dem. Kan De huske vore Køreture til Spurvebjærgene ")
sammen med Madame Jacquot? Det er længe siden — ikke
sandt ?’"
»Nej, De tager fejl," svarede Boris, der i sit stille Sind mo-
+) Nogle Højder i Nærheden af Moskvå, fra hvilke der haves en smuk Udsigt ud
øver Byen. 0, A.
DE
i
Fr rør
sr
amin ma,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
