Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Krig og Fred
XV.
Fru Karagin havde refereret rigtigt: Pierre var virkelig ble-
vet vist ud af Petersborg for sine gale Stregers Skyld. Han var
ankommet til Moskvå for nogle Dage siden og havde som sæd-
vanlig opslaaet sit Kvarter i Faderens Hus. Skønt han med Føje
gik ud fra, -at hans Eventyr allerede var kendt i Moskvå, og at
hans Kusiner, Fyrstinderne, der altid havde været uvenligt stem-
te imod ham, vilde benytte denne Lejlighed til at sætte ondt for
ham hos Faderen, begav han sig dog straks efter sin Ankomst
over til deres Værelser. Inde i Salonen, som han passerede, sad
hans tre Kusiner, den ældste i Færd med at læse højt, og de to
andre foran deres Broderrammer. Pierre blev modtaget næsten
som en pestbefængt. Fyrstinde Katerine afbrød sin Læsning og
saa” paa ham med store, forfærdede Øjne, Fyrstinde Olga fulgte
hendes Eksempel, og Sofie, den yngste, en ung rødmosset Pige
med et skælmsk Ansigt og en allerkæreste lille Skønhedsplet paa
den ene Kind, bøjede sig ned over sin Ramme med et ondskabs-
fuldt Smil.
»God Dag, Kusine!’’ sagde Pierre for anden Gang til den
ældste. ,De kender mig nok ikke!"
»Ak jo — alt for nøje, destoværre!"
»Hvordan har Greven det? Kan jeg komme ind til ham?”
spurgte Pierre uden Spor af Forlegenhed.
»Greven lider baade legemligt og sjæleligt — og det sidste
har De nok Deres store Skyld i."
,Kan jeg komme ind til ham?" spurgte Pierre atter.
»Ja, hvis De ønsker at gøre det af med ham straks, men ellers
maa De helst blive derfra. — Aa, Olga, gaa engang ind og se,
om Onkels Bouillon er færdig, det er vist paa Tiden, at han faar
den," sagde hun for at vise den vanartede Pierre, at hun og Sø-
strene alene var optagne af at pleje Onkelen, medens han gjorde
alt for at tage Livet af ham.
»Ja ja da, saa gaar jeg op paa mit Værelse," sagde Pierre
roligt, ,og maaske jeg faar Bud, naar jeg maa komme ind til
ham.’"
Og derpaa bukkede han og gik, ledsaget af den yngstes sagte
Fnisen.
Næste Dag ankom Fyrst Vasilij Kuragin, der, saa snart han
havde hilst paa Fyrstinderne, lod Pierre kalde ind til sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
