Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Krig og Fred
hvad jeg for Resten ogsaa hader. Alt kan han, hvad man forlanger
af ham."
»Ak ja, de Penge, de Penge, de gør mange Ulykker i denne
Verden!" sukkede Grevinden. ,Men man kan nu engang ikke
undvære dem, og disse har jeg i højeste Grad Brug for."
,Hm ja, jeg véd jo, hvor let Pengene glider mellem Hæn-
derne paa dig, lille Grevinde," sagde Greven, som kyssede hen-
des Haand og derpaa atter gik ind i sit Kabinet.
Da Fyrstinde Drubetzkoj kom hjem, laa Pengene, alle i nye
Sedler, allerede paa Bordet, skjult under Grevindens Lommetør-
klæde.
,Naa, kære Annette, hvordan gik det dig saa?"
inden med bevæget Røst.
,»Han er syg — meget syg! Han er næsten ikke til at gen-
kende, vil jeg sige dig. Jeg var kun et Øjeblik inde og fik ikke
talt et Ord med ham."
Annette, du maa for Guds Skyld ikke sige Nej!" sagde
Grevinden med en pludselig Rødme, der ikke rigtig vilde for-
liges med hendes halvgamle, magre Ansigt, og trak hurtigt Lom-
metørklædet til Side. Fyrstinden gættede i samme Nu, hvad Sa-
gen drejede sig om, og bøjede sig frem, parat til, naar Øjeblikket
kom, at falde i Venindens Arme.
,Dér!’ sagde Grevinden, idet hun pegede paa Seddelbunken.
»Giv det til Boris fra mig!"
Anna Mikhailovna laa allerede grædende i Venindens Arme,
og denne græd ogsaa. Og Taarerne flød rigeligt hos dem begge
ved Tanken om, at de, der holdt saa meget af hinanden og var
Veninder fra Barndommens Dage, skulde være nødt til at tænke
paa noget saa lavt og usselt som Penge. Nej, det var ikke som for
30 Aar siden, da laa Livet lyst og uden Bekymringer for dem
begge, men nu var Ungdommen borte, og den kom aldrig mere
igen. Og de græd og græd, men disse Taarer, gennem hvilke de
forstod hinanden uden Ord, bragte dem Trøst og Lindring og
løftede dem begge op i højere Regioner.
spurgte Grev-
XVII
De fleste fremmede var allerede komne. I den store Salon
sad Grevinden sammen med Damerne, medens Herrerne havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
