Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred Til
trukket sig ind i Grevens Kabinet, hvor de fordrev Tiden med
at dampe af hans tyrkiske Piber. Selv havde han som sædvanlig
ingen rigtig Ro paa sig, men gik hvert Øjeblik ind i Salonen for
at se, hvem der var kommet, øg hvem der endnu manglede. Og
efterhaanden var de der alle undtagen Fru Marja Dmitrjevna
Akrosimov, en af Greveparrets ældste og bedste Veninder, som
endnu aldrig havde svigtet Huset paa nogen Navnedag. Skønt
denne værdige Dame hverken glimrede ved Formue eller Rang,
havde hun alligevel, takket være sit djærve, frejdige Væsen og
en rent ud forbløffende Ligefremhed, forstaaet at skabe sig en
fremragende Stilling i Selskabet. Baade i Petersborg og i Moskvå
var hun kendt og afho!dt i vide Kredse, og om man end bag hen-
des Ryg kunde gøre sig lidt lystig over hendes uslebne Manerer,
der havde forskaffet hende Tilnavnet ,,Dragonen", nærede dog
alle uden Undtagelse den største Respekt for hende og ærede og
frygtede hende i allerhøjeste Grad.
Inde i Kabinettet drejede Samtalen sig om Krigen, der saa at
sige var erklæret, idet der i disse Dage var udstedt et Manifest,
som paabød en ny og almindelig Rekrutudskrivning. Selve Mani-
festet havde rigtignok kun de færreste læst, men alle vidste, at
det var kommet. Greven havde slaaet sig ned paa en Ottoman
mellem to Herrer, der røg og talte ivrigt med hinanden, og skønt
han ikke selv deltog i deres Samtale, viste hans smaa, livlige Ho-
vedbevægelser dog, at han fulgte den med stor Interesse.
Hans Nabo til højre, en ældre Herre med et rynket, kolerisk
Ansigt, og til Trods for sine Aar klædt efter sidste Mode, havde
trukket Benene op under sig og blæste Røgen ud i store Skyer.
Det var Grevindens Fætter, den celebre Schinschin, en Ungkarl,
hvis Tunge alle i Moskvå havde stor Respekt for. — For Øje-
blikket behandlede han Grevens Nabo til venstre, en ung Garder-
officer med et friskt, blomstrende Ansigt, udadlelig paaklædt, fri-
seret og tilknappet lige op til Halsen. Han havde anbragt Spidsen
af sin Tschibouk lige midt i Munden og blæste Røgen ud i smaa
lilla Ringe. Det var denne unge Mand, Løjtnant Berg af Regi-
mentet Semenov, som Natascha om Formiddagen havde drillet
Vera med. i
»Naa, men saa vidt jeg forstaar Dem, højstærede," sagde
Sehinschin i en raillerende Tone, ,er det altsaa lykkedes Dem
at skabe Dem en lille Biindtægt — maaske paa Statens Bekost-
ning."
5%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
