Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Krig og Fred
straalede af Glæde, da hun fik denne Anmodning, men saa” dog
lidt undselig ud.
»Ja, hvad skal vi synge?" spurgte hun sin Broder.
,Aa, lad os tage: Kilden," foreslog han.
»Ja, lad os det. Kom herhen, Boris! — Men hvor har vi
Sonja?"
Og da hun ikke kunde opdage sin Kusine i Salen, løb hun ud
for at lede efter hende. Men Sonja var ikke til at finde nogen-
steds i Huset. Saa var Natascha ikke i Tvivl om, at hendes Ven-
inde havde trukket sig tilbage til Dragkisten oppe i den mørke
Korridor, et helligt Sted, hvor hun og Sonja plejede at lette deres
Hjerte, naar dette var betynget af Sorg. Og her fandt hun ogsaa
ganske rigtigt Sonja, som havde lagt sig hen over Kisten uden
Hensyn til, at hun krøllede sin klare, lyserøde Kjole. Sit Ansigt
havde hun begravet i en gammel, snavset Pude, som tilhørte en
af Pigerne, og hendes Hulken var saa stærk, at hendes smaa
fine Skuldre rystede krampagtigt. Dette Syn var saa sørgeligt, at
Nataschas Ansigt, der hele Dagen havde været lystigt og straa-
lende, øjeblikkelig fik et dybt bedrøvet Udtryk.
»Men Sonja, hvad er der dog i Vejen? Hvad fejler du?"
spurgte hun og begyndte selv at hulke. Hendes Veninde løftede
Hovedet for at svare, men hun opgav det straks og borede atter
sit Ansigt ned i Puden. Natascha satte sig ved Siden af hende og
lagde Armene om hendes Hals, og langt om længe lykkedes det
hende at faa Sonja til at rejse sig.
Ja,” sagde den lille Pige stadig grædende, »Nikolaj rejser
om en Uge... til den Tid er hans Orlov udløben .... han har
selv sagt mig det. — Men jeg vilde alligevel ikke græde," ved-
blev hun og trak det lille Stykke Papir frem, hvorpaa Nikolaj om
Formiddagen havde skrevet sit Digt, ,,hvis .... Nej, jeg vilde
ikke græde, men du kan ikke ..... ingen kan forestille sig .....
Ja, du’er lykkelig 5 for dig og Boris er der ingen Hindringer!
Men Nikolaj er min Fætter ..... altsaa maa vi have Metropolit-
tens Tilladelse .... men det lader sig ikke gøre. Og hvis Mama,"
— hun mente sin Plejemoder, Grevinden — , faar det at vide .….
saa vil hun sige, at jeg ødelægger Nikolajs Karriere, at jeg intet
Hjerte har, at jeg er utaknemmelig — og det skal Gud vide,"
tilføjede hun og gjorde Korsets Tegn, ,at jeg elsker baade hende
og jer alle sammen .... undtagen Vera. Hvorfor er hun dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
