Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 81
såa .... hvad har jeg gjort hende? Jeg føler mig saa taknemme-
lig mod jer alle, at jeg gerne vilde ofre mig, men hvordan ..…."
Og Sonja, der ikke kunde sige mere for Graad, skjulte atter sit
Ansigt i Puden, men Natascha, som imidlertid var bleven roligere,
forstod nu hele Alvoren af sin Venindes Sorg og opbød alle sine
Kræfter for at trøste hende.
»Sonja!" sagde hun pludselig. ,Jeg er vis paa, at Vera har
haft fat i dig efter Bordet! Har jeg ikke Ret?"
»Ja, du skal vide, at hun har fundet dette Digt paa mit Bord,
og nu siger hun, at hun vil fortælle det til Mama, og saa siger
hun, at jeg er utaknemmelig, og at Mama aldrig vil tillade ham at
gifte sig med mig, og at han gifter sig med Julie Karagin. Og
du har jo ogsaa lagt Mærke til, at han ikke har haft sine Øjne
fra hende hele Dagen. Ak Natascha, Natascha — hvorfor dog
alt dette?"
Og hun græd endnu heftigere end før, men Natascha drog
hende op til sig og søgte at berolige hende, medens hun selv
smilede gennem sine Taarer.
»Sonja, tro hende ikke, min egen lille Skat, tro hende ikke!"
hviskede hun. ,,Kan du da ikke huske, hvad du og Nikolaj og jeg
talte om forleden? Da blev vi jo enige om, at det hele let kunde
lade sig ordne — hvorledes, husker jeg nu ikke mere, men
enige blev vi, det er sikkert. Se nu Onkel Schinschins Broder,
han er gift med sin kødelige Kusine, og du og Nikolaj er da
kun Næstsøskendebørn. Og Boris siger ogsaa, at I godt kan faa
hinanden, for du véd jo nok, at jeg har fortalt Boris det alt sam-
men. Saa, græd nu ikke mere, søde lille Sonja! Vera er jø nok
ondskabsfuld, men hun siger ikke noget til Mama. Nej, Nikolaj
siger det selv til hende — og han tænker slet ikke paa Julie!"
»Tror du virkelig? Er det sandt? Tør du sværge det?” sagde
Sonja, hvis Øjne igen lyste af Glæde og Haab, og rettede paa
sin Kjole og sit Haar.
»Ja, vist er det sandt — jeg sværger det!’’ svarede Natascha
og hjalp hende med at bringe Haaret i Lave. — ,Naa, men kom
saa med ned og syng Kilden!’’
»Ja, vent blot et Øjeblik!" sagde Sonja, der i en Fart puttede
Digtet ind paa sit Bryst, og derpaa for de begge leende ud af
Korridoren.
»Hvor han dog er grinagtig, den store, tykke Pierre, som sad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
