Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Krig og Fred
,Naa, saa din Kone skal ikke have ham!" raabte Faderen og
lo med sin korte, tørre Latter.
Saa stod de lidt og saa” hinanden ind i Øjnene. Ingen af dem
sagde et Ord, men den gamle Fyrstes Underansigt dirrede kramp-
agtigt.
"Gaa nu!" skreg han pludselig af Frygt for, at hans Følelser
skulde overvælde ham. ,Vi har jo sagt Farvel! — Gaa nu, hører
du!" raabte han endnu højere og i en forbitret Tone og aabnede
selv Døren, der førte ind til Salen.
»Men hvad er der paa Færde, Andrej? Hvad er der dog i
Vejen?” spurgte begge Fyrstinderne, da de hørte den gamles
forbitrede Stemme og saa” hans rasende Ansigt komme til Syne i
Døraabningen.
Fyrst Andrej svarede ikke, men sukkede blot og gik hen til
sin Kone. Han sagde kun det ene lille Ord: ,Naal" men saa
koldt og haanligt, at det skurrede i hendes Øren.
Skal det allerede være?" spurgte hun blegnende og saa"
forskrækket op paa ham. Han omfavnede hende, og hun udstødte
et lille Skrig og besvimede. Saa løftede han hendes Hoved op
fra sin Skulder, kastede et hurtigt Blik paa hendes Ansigt og
lagde hende forsigtigt ned i Lænestolen.
Farvel Marie!" sagde han sagte til Søsteren, kyssede hende,
medens deres Hænder mødtes i et Haandtryk, og gik med hur-
tige Skridt ud af Værelset.
Den lille Fyrstinde laa i Lænestolen, Mlle. Bourrienne sad og
gned hendes Tindinger, og Fyrstinde Marie, der støttede sin
Svigerinde, saa” med taarefyldte Øjne hen efter Døren, gennem
hvilken hendes Broder var forsvundet. Men inde i sit Værelse sad
den gamle Fyrste og pudsede sin Næse saa ivrigt og højt, at det
lød som en Række smaa Trompetstød, og lige som Fyrst Andrej
var gaaet, viste hans Skikkelse sig et Øjeblik i Døren.
,Naa, er han rejst?" raabte han og saa’ sig om. ,Ja, det er
godt!" Og da hans Blik i det samme faldt paa den besvimede
unge Fyrstinde, rystede han ærgerligt paa Hovedet og smæk-
kede Døren haardt i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
