Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 1399
»Naa, De er da ikke vred paa mig, Timokhin?” sagde Regi-
mentschefen, som satte sin Hest i Skridt, da han kom i Højde
med 3. Kompagnis Téte. Hans Ansigt var straalende efter den
saa heldigt overstaaede Inspektion. ,Ja, De véd jo nok, at Kej-
serens Tjeneste gaar forud for alt, og saa kan det jo undertiden
ske, at man gør sig lidt grov foran Fronten. Naa, men jeg er
altid den første til selv at indrømme min Uret. — Altsaa Tak
for i Dag!" tilføjede han og rakte Kaptajnen Haanden.
»Ja men Hr. General, hvor kan De dog fro, at jeg husker
sligt!" svarede Timøokhin, hvis Næse blev purpurrød af Glæde,
samtidig med at hans Mund fortrak sig til saa bredt et Grin, at
man såa’ et gabende Hul i hans Fortænder. Det var en tyrkisk
Geværkolbe, der havde slaaet ham denne lille Breche i Over-
munden.
»Naa, og sig saa til Hr. Dologhov, at han kan stole paa, at
jeg ikke skal glemme ham. Hvordan opfører han sig for Resten?"
»Jo, i Tjenesten er han flink nok, Deres Excellence," svarede
Kompagnichefen. ,,Men hvad Temperamentet angaar ……"
»Naa, hvad er der da i Vejen med det?”
»Ja, der er de Dage, Deres Excellence, hvor han er fornuftig
og rolig nok, men til andre Tider kan han blive helt vild og gal.
Generalen husker jo nok forleden, da han var lige ved at slaa
den polske Jøde fordærvet.”
»Ja, Vist saa, men man maa holde ham hans Ungdom noget
til gøde, og desuden er han vel trykket af sin haarde Skæbne.
Men fremfor alt maa vi ikke glemme, at han har gode Forbindel-
ser, og derfor mener jeg ...."
»Ja vel, ja vel, Deres Excellence," sagde Kaptajnen med et
forstaaende Smil.
Regimentschefen holdt sin Hest lidt an og ledte med Øjnene
efter Dologhov.
»Første Gang vi kommer i Ilden, faar du Epauletterne!’"
sagde han, da Dologhov marscherede forbi ham, men denne
skævede kun hen til ham med sit sædvanlige spotske Smil og
gik videre.
»Naa ja, I har været flinke i Dag!" raabte Regimentschefen,
medens han atter red op langs Kompagniet. ,En Ekstrasnaps til
hver Mand, Kaptajn — fra mig!! Tak Folk! Tak! Det gik Gud
være lovet godt!"
»Han er alligevel en rigtig god og flink Mand," sagde Kap-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
