Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Krig og Fred
at Østerrigerne godt kunde komme forbi, trak Sherkov dog øje-
blikkelig i Nesvizkij og trykkede sig selv helt ind mod Væggen.
,Af Vejen!" raabte han hæsblæsende og med forstilt Ærbø-
dighed. ,,Der kommer de, der kommer de! Giv Plads!"
Da Generalerne, der saa” ud, som om de helst var fri for alle
generende Æresbevisninger, nærmede sig, traadte Sherkov et
Skridt frem og stillede sig op med et dumt Grin.
»Deres Excellence!’’ sagde han paa Tysk til den fremmede
General, idet han bukkede kejtet og skrabede ud med det ene
Ben. ,Maa jeg ikke have den Ære at gratulere? Maa jeg ikke... Mi
Østerrigeren saa” strengt paa ham, men ført bag Lyset af det
oprigtige Udtryk i dette dumme Ansigt, besluttede han at høre
ham til Ende.
,Maa jeg ikke have den Ære at gratulere! General Mack er
jo arriveret fuldstændig sund og frisk — og kun med en lille Bule
her!" tilføjede han fornøjet og pegede paa sin Pande.
Generalen rynkede Brynene og gik videre.
,Du store Gud, hvilken Naivetet!" sagde han harmfuldt til
sin Ledsager, da de var komne et Par Skridt bort.
Nesvizkij fandt Spøgen saa vellykket, at han lo himmelhøjt,
saa snart Østerrigerne var ude af Gangen, men Fyrst Andrej
vendte sig dødbleg og med en forbitret Mine mod Sherkov.
,Hvis De har Lyst til at skabe Dem som en Nar, højstære-
de," sagde han med en Røst, der dirrede af Harme, ,saa kan jeg
ikke hindre Dem deri, men vover De en anden Gang at komme
med den Slags Bajadsstreger i min Nærværelse, vil det gaa Dem
ilde!"
Baade Nesvizkij og Sherkov spilede Øjnene op og saa” højst
forbavsede paa ham.
»Ja men jeg gratulerede dem jo blot!” sagde Sherkov.
«Nej, jeg spøger ikke — ti stille!" raabte Fyrst Andrej, der
trak Nesvizkij med sig og forlod Sherkov, som blev staaende
med et betuttet Ansigt.
»Men hvorfor tager du dog saadan paa Veje, kære Ven?"
sagde Nesvizkij for at berolige ham.
,Hvorfor?" gentog Fyrst Andrej, der blev saa ivrig, at han
uvilkaarlig standsede. ,Kan du ikke begribe det? Er vi da Off-
cerer, som tjener vor Kejser og vort Fædreland, Mænd, som
glæder sig over, hvad der fremmer dets Held, og sørger over dets
Ulykker, eller er vi som usle Lakejer, der kun gør Gavn for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
