- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
155

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ER

Krig og Fred 155

Da Rostov kom til Teljanins Kvarter, traf han ham ikke hjem-
me, men af Oppasseren fik han at vide, at Løjtnanten lige var
redet til Raubach. I denne Landsby, der laa en halv Mils Vej fra
Salzeneck, var der nemiig en Kro, hvor de russiske Officerer
jævnlig søgte. Han satte sig op paa den første den bedste Husar-
hest, jagede af Sted og fik, da han kom til Kroen, Øje paa Telja-
nins Skimmel, som stod bunden uden for Huset. — I det forreste
Værelse traf han ingen, men i det næste sad Teljanin med en
Flaske Vin og et Fad Pølser foran sig.

»Aha, søger De ogsaa her, unge Mand?’" sagde han smilende
og Saa’ med et forbavset Ansigt paa ham.

»Ja!’" svarede Rostov, hvem det kostede Anstrengelse at sige
blot dette ene Ord.

Inde i Stuen var der endnu et Par andre Gæster, og deriblandt
en russisk Officer, som alle havde saa travlt med at spise, at
man kun hørte Gaflernes og Knivenes Klirren. Da Teljanin var
færdig med sin Frokost, halede han en lang Pung op af sin Lom-
me, tog et Guldstykke og rakte Opvarteren det med sine tynde,
hvide Fingre.

»Dér!" sagde han. ,,Og skynd Dem lidt at give tilbage, for
jeg har Hastværk.”"

»Aa undskyld, men maa jeg ikke se lidt paa den Pung!’" hvi-
skede Rostov med næppe hørlig Røst og gik hen til ham.

Teljanin rakte ham den, medens hans Øjne løb urolig rundt i

Værelset. E

»Ja, den er køn, ikke sandt?” sagde han og blev pludselig
dødbleg — ,Ja ...… jakker se De kun nærmere paa den, unge
Mand."

Rostov saa” først paa Pungen og Guldstykkerne, som skinnede i |
gennem Maskerne, og derefter paa Løjtnanten, som sad med et i
Smil paa Læberne, men søgte at undgaa hans Blik. |

»Ja, kommer vi til Wien, vil jeg bruge, hvad der er i den,” ’
sagde Teljanin i en let henkastet Tone, ,for her i disse snavsede
Landsbyer har man jo ingen Brug for Penge. Naa, men giv mig
den saa igen, unge Mand, for nu skal jeg gaa."

Rostov stod med Pungen i Haanden og uden at sige et Ord. i

»Naa, men De skal vel ogsaa have Dem lidt Frokost. Man FS
lever slet ikke saa ilde her!" vedblev Teljanin og rakte sin Haand i
ud efter den.

Rostov slap Pungen, og Teljanin snappede den i en Fart og 5/4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free