Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Krig og Fred
Stabsritmesteren saa” lige saa rolig ud som altid, kun hans Øjne
straalede lidt livligere end ellers. <
,Naa," sagde han til Denisov, ,,det bliver vist ikke til noget
i Dag. Du skal se, at vi faar Befaling til at gaa tilbage om lidt.”
»Ja Fanden maa vide, hvad egentlig Meningen er med det
hele’’’ brummede denne, og da Generalen, der kommanderede
Bagdækningen, i det samme viste sig nede paa Broen, red han
hen til ham med sænket Sabel.
»Maa jeg attakere, Deres Excellence?" raabte han ivrigt.
,Jeg jager dem Fanden i Vold i Løbet af fem Minutter!"
»Hvad snakker De om at attakere?’”" svarede Generalen med
en ærgerlig Grimasse. ,,Hvorfor staar De her med Deres Eska-
dron? Kan De da ikke se, at Blænkerne er i fuld Tilbagegang ?
Nej, vil De rykke over paa den anden Side, og det straks!"
Denisovs Eskadron og den, der havde været forude opløst i
Blænkerkæde, gik saa tilbage uden at have mistet en eneste
Mand, og da de var ovre, inddrog Kosakkerne deres Patrouiller
og fulgte efter.
Regimentschefen, Oberst Schubert, der holdt for Enden af
Broen, sluttede sig til Denisovs Eskadron og red i Skridt foran
den næsten lige ved Siden af Rostov, dog uden at tage fjerneste
Notits af ham. Det var første Gang efter Ordskiftet, at de mød-
tes, og Rostov, som nu, da han var under Kommando og i Ge-
ledet, følte, at han var i denne Mands Magt, studerede med æng-
stelig Opmærksomhed Regimentschefens brede Ryg, hans lyse
Nakkehaar og hans kraftige røde Hals. I det ene Øjeblik bildte
han sig ind, at Obersten kun var her for at prøve hans Mod, og
paavirket af denne Tanke rettede han sig saa i Sadelen og saa”
sig kækt om til alle Sider; i det næste følte han sig derimod
overbevist om, at den anden kun holdt sig i hans Nærhed for at
vise, hvad han selv var for en allerhelvedes Karl. Men skønt
han saaledes ikke var paa det rene med, hvorfor Obersten
egentlig var her, tvivlede han dog ikke et Sekund om, at hans
Modstander, saa snart Kampen var forbi, vilde komme ridende
hen til ham og række ham Haanden til Forsoning:
Medens Eskadronen bevægede sig i Skridt hen ad Stien, som
førte op til Batteriet, kom Sherkov ned imod den, og da han
naaede Teten, red han hen paa venstre Side af Regimentschefen
og førte Haanden ærbødigt op til Huen. Efter mange Anstrengel-
ser var det lykkedes ham at opnaa en Ansættelse som Ordon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>