Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Krig og Fred
Oberst Schubert saa” med rynkede Bryn fra den ene til den
anden og svarede ikke.
»Ja ja, nu skal jeg stikke Ild paa den!" sagde han omsider i
en højtidelig Tone, som han gjorde saa nedladende som muligt
for at vise, at han var villig til at opfylde sin Pligt til Trods for alt
det Vrøvl, man gjorde, og derpaa huggede han Sporerne i Siden
paa sin Hest og gav Eskadronen Ordre til at gøre omkring.
»Jo, tænkte jeg det ikke nok, han vil sætte mig paa Prøve!"
sagde Rostov til sig selv, og han følte i det samme, at alt Blodet
skød ham op i Kinderne. ,Men jeg skal nok vise ham, at jeg ikke
er forknyt!"
Medens Eskadronen red ned mod Broen, fik alles Ansigter
atter et spændt og alvorligt Udtryk. Rostovs Øjne fulgte ufra-
vendt Regimentschefen, da han gerne vilde læse sig til, hvad
hans foresatte tænkte om ham, men denne, hvis Blik gled høj-
tideligt og strengt ud over Rækkerne, saa’ ikke en eneste Gang
hen paa ham.
»Færdig til at sidde af! — Sid af!’’ raabte en Stemme ved
Siden af ham, da Eskadronen gjorde Holdt foran Broen.
Sabler og Sporer klirrede, og Husarerne kom af Hestene
uden selv rigtig at vide, hvad der nu skulde ske. Flere af dem
saa” temmelig raadvilde ud, og enkelte gjorde Korsets Tegn.
Rostov studerede nu ikke mere Oberstens Ansigt, han havde
andet at tænke paa. Han frygtede, nej han gøs og skælvede for,
at han ikke skulde gøre sin Pligt saa godt som de andre, og
hans Hænder rystede, da han smed Tøjlerne til Hesteholderen.
Netop i det samme red Denisov forbi og raabte noget til ham,
men Rostov hørte ikke, hvad det var, han anede overhovedet
ikke, hvad der foregik om ham: han saa” kun en hel Del Husa-
rer, der stolprede af Sted klirrende med Sablerne og hvert Øje-
blik faldt over deres egne Sporer.
,Frem med Baarerne!" lød det i Nærheden af ham, men han
gjorde sig ingen Tanker om, hvorfor de forlangtes her, og løb
blot videre. Forrest vilde han være — foran alle de andre, og i
sin Iver for at naa dette Maal snublede han, da han kom ned paa
Broen, og faldt lige paa Maven i det klæbrige Pløre. Og dér
laa han, medens de andre løb forbi ham.
,»Hold Midten fri, Ritmester!" raabte Obersten, der stød helt
nede ved Broen og uddelte sine Ordrer.
Rostov rejste sig og tørrede sine tilsølede Hænder af paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
