Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Krig og Fred
engang paa Tingene fra et andet Synspunkt, og De vil da sikkert
komme til det Resultat, at det tværtimod er Deres Pligt at holde
Deres Person uden for al Fare og at overlade det til andre, som
ikke duer til noget, at kaste sig bort. De har jo ingen Ordre til
at vende tilbage straks og behøver altsaa blot at holde paa, at man
ikke har villet lade Dem rejse herfra endnu. Nej, bliv De hellere
her og følg os til Olmiitz; det er en meget behagelig By, og saa
kan De køre sammen med mig og have det yderst fornøjeligt."
Aa, hold nu op med Deres Spøg, Bilibin."
»Nej, jeg taler i fuldt Alvor og som Deres sande Ven. Tænk
dog nærmere over Sagen. Hvorfor vil De rejse ud i det uvisse,
naar De ganske rolig kan blive her? Kun ét af to er muligt:
enten bliver Freden sluttet, inden De naar Deres Armé, eller
ogsaa indhenter De den og kommer til at dele Nederlaget og
Skammen sammen med Kutusov."
Nej, saaledes ræsonnerer jeg ikke!” svarede Fyrst Andrej
koldt og samtidig tænkte han: »Jeg rejser — for at frelse Ar-
meen!"
»Men kære, De er jo en Helt!" sagde Bilibin højtideligt og
gik saa for at lade ham have Ro til at pakke ind.
XIII
Fyrst Andrej tog af Sted samme Dags Aften, skønt han ikke
havde Idé om, hvor han skulde træffe den russiske Hær, og der-
til risikerede at blive taget til Fange af Franskmændene, in-
den han naaede den. Under de første Par Timers Kørsel mødte
han ingen Tropper, men da han ved Etzelsdorf drejede ind paa
Hovedlandevejen, stødte han pludselig påa marscherende Afde-
linger og Træn. Tropper af alle Vaabenarter drog hen ad Vejen i
uordentlige Hobe, og Vogne og Tros belemrede Kørebanen i den
Grad, at det var umuligt at komme videre frem til Vogns. Han
laante derfor et gammelt Øg hos en af Trænets Officerer og jum-
pede videre paa dette, skønt han var saa træt og sulten, at han
var lige ved at segne. Hvor han kom hen, lød der ham de .sørge-
ligste Rygter i Møde, og den Uorden og Forvirring, som herskede
overalt, syntes kun alt for meget at bekræfte disse. Han minde-
des den franske Kejsers ildespaaende Ord i Begyndelsen af Felt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
