Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C.C EN
Krig og Fred 191
toget. ,Denne russiske Hær, som Englands Guld har lokket hid
fra Verdens yderste Ende, skal faa samme Skæbne som den
østerrigske," havde Napoleon sagt til sine Soldater, og skønt
Fyrst Andrej følte sig gennemtrængt af Beundring for den store
Feltherres Geni, haabede han dog paa, at der maatte komme en
Gengældelses Stund. ,,Men hvis nu alt er tabt, og der kun bliver
det ene tilbage at lade sit Liv paa Valpladsen?” sagde han til sig
selv og følte i samme Nu, at han var i Stand til at dø som en
Mand, naar som helst Pligten krævede det.
Han saa’ med en vis Foragt paa denne lange Række Køre-
tøjer af enhver Art: Bagagekarrer, Rustvogne, Patronkarrer og
Kanoner, som sneglede sig frem ad den opkørte, snavsede Vej og
hvert Øjeblik standsede, fordi Kuskene brød ud af Rækken, saa
snart de saa” deres Snit dertil, og stoppede det hele under deres
Forsøg paa at komme videre. Forude og bagude — saa langt Øret
naaede — hørtes kun Vognrummel, Hestetrampen og Piske-
smæld, og derimellem Kuskenes Tilraab og Soldaternes og Offi-
cerernes Banden og Skrigen. Langs Grøften laa der for hvert
Skridt døde Heste eller væltede Vogne med knækkede Stænger
og sønderbrudte Hjul, og paa begge Sider af Vejen saas Flokke
af Soldater, som kom ud fra de nærliggende Landsbyer med kag-
lende Høns, brægende Faar, og hvad de ellers havde kunnet
rapse. Op ad Bakke blev Trængselen, Larmen og Forvirringen
aldeles ubeskrivelig, og skønt Folkene, der gik i det lerede Ælte
til Knæene, skubbede bag paa Kanoner og Vogne, og Kuskene
piskede løs paa de ulykkelige Dyr, blev disse dog hvert Øjeblik
stikkende i Uføret, der gjorde saa stærk en Modstand mod Træk-
ket, at Skagler og Liner sprang som Sytraade. Officererne, som
førte Trænet, galoperede frem og tilbage langs Vognrækken
uden at kunne skaffe sig Ørenlyd, og deres trætte, overanstreng-
te Ansigter viste tydeligt, at de havde opgivet ethvert Haab om at
bringe Orden i al denne Hurlumhej.
Medens Fyrst Andrej søgte at naa op forbi Vognrækken, fik
han lige foran sig Øje paa et besynderligt Enspænderkøretøj, en
Mellemting mellem en Kabriolet og en Karet, hvis uensartede ’
Bestanddele røbede, at det skyldte uøvede Soldaterhænder sin alto
Tilbliven. Foran, paa et smalt Agebræt, balancerede en Menig, kld:
der agerede Kusk, og inde i Vognen, halvt skjult af Kalechens låjg
Overlæder, sad en Kvinde, som var tæt indhyllet i Shavler og ml
Tørklæder. I samme Øjeblik som Fyrst Andrej kom i Højde med AN
"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
