Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET
Krig og Fred PIS
Med ét saa” han tæt foran sig, og midt ude paa Marken, et en-
ligt Træ. For lidt siden havde han troet, at det stod i selve den
mørke, uhyggelige Stribe, hvorfra det dræbende Bly skulde sen-
des dem i Møde, og nu får han forbi det uden mindste Spor af
Benauelse; han var tværtimod saa fuld af Liv og Lyst som no-
gen Sinde før. ,,Naada, hvor jeg skal hugge løs paa dem!" tænkte
han og klemte Sabelen fastere i sin Haand.
»Hurra—a—a—ah!" rungede det foran, bagved og til Si-
derne af ham. ,Ja, nu maa der komme, hvad der vil!" sagde han
til sig selv, satte Sporerne i sin Sorte og susede af Sted i Kar-
riere. Han kunde allerede tydelig se Fjenden, og pludselig pi-
skede eller haglede det ned i Eskadronen. Han løftede Sabelen,
parat til at hugge løs, men i det samme mærkede han, at Af-
standen mellem ham og den Huser, der red foran ham, blev
Større og større, og skønt han havde en Følelse af, at han fløj
fremad med en utrolig Hastighed, forekom det ham dog sam-
tidig, at han ikke kom af Stedet. »Men hvad er dog det?” spurgte
han sig selv. ,Er jeg faldet af Hesten? — Er jeg død?" Han
laa nu ganske alene paa Marken, og i Stedet for Husarernes
Rygge og Hestenes hoppende Bagparter saa’ han kun den ube-
vægelige Jord og den gule Stubmark. Han mærkede noget varmt
under sig: det var Blod. Den Sorte vilde rejse sig paa For-
benene, men lagde sig straks igen og faldt tungt hen over hans
ene Ben, Han vilde staa op, men gik lige paa Næsen, da hans
Sabelrem havde faaet fat i Sadelknappen. Og dér laa han saa
fuldstændig hjælpeløs uden at kunne se hverken Ven eller
Fjende.
Endelig lykkedes det ham at befri sit ene Ben og at komme
op. ,Men hvad er der egentlig sket? Og hvad skal jeg gøre?”
spurgte han atter sig selv. Ja, det vidste han ikke; han følte
kun, at hans venstre Arm hang tungt og kraftesløst ned ved hans
Side, men der var ikke Spør af Blod at se, hverken paa den eller
Haanden. ,,Aa Gudskelov, nu bliver jeg da hjulpen!" sagde han |
fornøjet til sig selv, da han fik Øje paa nogle Soldater, som kom til
løbende lige hen imod ham. Den forreste, en mørk og solbrændt bi
Fyr med Chacoten paa Snur, var iført en lang, blaa Kappe, og fik
efter ham fulgte flere andre, der raabte og skreg, men hvad det n
var, kunde han ikke blive klog paa. To af dem slæbte af Sted
med en Husar, der strittede imod af alle Kræfter, og allerbagest
kom en Soldat trækkende med en rytterløs Hest. Å
14= |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
