Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Krig og Fred
»Men hvad er dog det?” tænkte Rostov, der ikke vilde tro
sine egne Øjne. ,Skulde det være Franskmændene? — Ja, det
er jo en af vore egne Husarer, de har i Kraven. Og mon de
ogsaa vil tage mig til Fange?" Han saa” hen paa Franskmæn-
dene, der kom løbende over Stubmarken, og skønt han for et
Øjeblik siden havde været fuldt og fast bestemt paa at hugge alt
ned, hvad der maatte møde ham paa hans Vej, forekom deres
Nærhed ham nu saa skrækindgydende, at han ønskede sig tu-
sinde Mile borte. ,Hvor vil de hen? Er dét mig, de vil have
fat i? Kommer de for at slaa mig ihjel?" spurgte han gysende
sig selv, men da han i det samme kom til at tænke paa, hvor
meget hans Moder og alle de andre derhjemme holdt af ham,
forekom det ham komplet umuligt, at nogen virkelig vilde be-
røve ham Livet. Han blev staaende en halv Snes Sekunder fuld-
stændig raadvild uden at røre sig af Stedet. Den forreste Fransk-
mand, som kom løbende med fældet Gevær, var nu allerede saa
nær, at man kunde skelne Udtrykket i hans Ansigt. ,,Hvad skal
jeg dog gøre?” tænkte Rostov og greb sin Pistol, men i Stedet
for at fyre den af, kylede han den lige i Ansigtet paa ham og
skyndte sig derefter, saa hurtigt som hans Ben vilde bære ham,
hen mod den nærliggende Skov, lige saa ræd som en anskudt
Hare, der forfølges af Hundene. Selvopholdelsesdriften var oppe
i ham, og Frygten for at skulle af med Livet gav ham Vinger.
Han sprang over Agerfurerne og Grøfterne og saa” sig under-
tiden tilbage med et forfærdet Ansigt. »Nej, jeg maa hellere lade
være, det sinker mig blot!" tænkte han, men da han kom til
Skovkanten, vendte han sig alligevel om. Franskmændene var
nu et godt Stykke bag ved ham, og den forreste af dem, der
havde gjort Holdt, kaldte sine nærmeste Kammerater hen til sig.
Rostov var saa forpustet og ødelagt, at han ikke kunde slæbe sig
videre, og paa samme Tid tyngede hans venstre Arm ham med
Centnervægt. Han saa” at et Par af Franskmændene sigtede paa
ham, og han lukkede saa Øjnene og dukkede Sø Ent =HOE—
nej, tre Kugler summede om Ørene paa ham, og han samlede
saa sine sidste Kræfter, støttede sin stakkels venstre Arm med
den højre og styrtede ind i Underskoven. Men nu var han ogsaa
frelst, for lige foran ham og skjult inde i Krattet laa en tæt
Række af russiske Skytter.
e—— ————
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
