Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mm
Krig og Fred 219
Lige efter at Bagration var redet bort fra Batteriet, lykkedes
det Tuschin at stikke Ild paa Schøngraben.
»Naada, hvor de faar travlt derovre! — Se, hvor Ilden tager
fat! — Kan I se Røgen? — Det gaar jo strygende!" lød det hen-
ne fra Betjeningsmandskabet, der glædede sig over den smukke
Virkning af Skuddene. Alle fire Kanoner skød ind i Ildhavet, og
hver Gang der faldt et heldigt Skud, hilste Folkene det med
glade Udraab. Flammerne, som næredes af Vinden, greb hurtigt
om sig, og de franske Kolonner, der allerede var begyndt at
komme frem fra Landsbyen, gik tilbage igen; men lidt efter
kørte der ti Stykker Feltskyts op til højre for Schøngraben, og
de begyndte nu alle at skyde løs paa Tuschins ulykkelige fire
Kanoner.
Den barnlige Glæde, Artilleristerne følte over deres Skuds
heldige Virkning, var saa stærk, at de slet ikke lagde Mærke til
Batteriet, der kørte op lige foran Næsen af dem, før to Projektiler,
efterfulgt af flere andre, slog ned mellem Kanonerne. Et Par
Heste blev dræbt paa Stedet, og en af Konstablerne fik Benet
knust, men Folkenes Iver kølnedes ikke, den skiftede kun Ka-
rakter. Hestene blev erstattede af andre, de saarede førtes til-
bage, og alle fire Kanoner rettedes mod det fjendtlige Batteri.
Løjtnant Petrov, Tuschins gamle Ven og Kammerat, faldt i Be-
gyndelsen af denne Artillerikamp, og i Løbet af en Time var
ikke mindre end 17 af Folkene ukampdygtige, men derfor var
Humøret ved Batteriet dog lige godt, og Kanonerne blev betjent
saa flinkt, at Franskmændene, skønt de to Gange trængte ind
paa Livet af Artilleristerne, hver Gang maatte gøre omkring paa
Grund af den stærke Kartæskild.
Den lille kejtede Kaptajn Tuschin var Sjælen i det hele. Han
dampede uafladelig af sin korte Næsevarmer, som hans Oppasser
idelig maatte stoppe paa ny, og løb hvert Øjeblik frem foran
Kanonerne for at iagttage Virkningen af Skuddene eller Fransk-
mændenes Bevægelser. Han var her og der og alle Vegne, tog
selv fat med, hvor det gjordes fornødent, og gav sine Ordrer til
højre og venstre. Hele Tiden hørte man hans spæde, skingre
Røst, og jo stærkere Fjenden skød, desto livligere blev hans
Ansigt, der kun fk et lidt mørkt Udtryk, naar hans Folk ikke var |
hurtige nok til at skaffe de døde og saarede af Vejen. Hans År- sål
tillerister, af hvilke de fleste var ganske anderledes anselige og
kraftige end han, havde hyppigt deres Øjne henne hos ham, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
