Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Krig og Fred
det var da, som om det kække og livlige Udtryk i hans Ansigt
uvilkaarlig afspejlede sig i deres.
Tuschin havde saa travlt, at han ikke et eneste Øjeblik følte
noget, der kunde lignes ved Frygt, og det faldt ham heller ikke
med en Tanke ind, at han selv kunde blive dræbt eller saaret.
Det forekom ham, at han allerede længe — mindst en halv Snes
Timer — havde staaet her og udvekslet Komplimenter med
Fjenden, og at den lille Plet Jord, hvorpaa hans Kanoner stod,
var hans egentlige Hjem. Og skønt han intet glemte, men traf
alle sine Anordninger med den største Ro og Koldblodighed, gik
han dog hele Tiden om i en forunderlig løftet Stemning, som
mindede om den, der følger med en let og behagelig Rus. Me-
dens hans egne Kanoner larmede og tordnede, og Fjendens Pro-
jektiler slog hvæsende og brummende ned imellem hans Folk,
hengav han sig til fantastiske Drømmerier, der fyldte hans Sind
med Tilfredshed og Glæde. Fjendens Kanoner havde ophørt at
være Kanoner, det var nu kun store — umaadelig store Tobaks-
piber, ud gennem hvilke en usynlig Ryger pustede lette, ringlen-
de Skyer hen imod ham.
»Naa, nu tager han sig igen et Sut!’’ sagde han til sig selv, da
han saa’ en hvid Røgsky derovre, som Vinden hurtigt bar frem.
,Ja, bi kun lidt, saa skal du faa Svar, min Ven!"
»Hyvad befaler Kaptajnen?" spurgte Fyrværkeren, der stod
ved Siden af ham og hørte ham brumme i Skægget.
»Giv dem en Granat!" raabte han højt og vilde gaa hen til den
næste Kanon, men blev staaende, da han hørte, at der blev kaldt
paa ham.
,Kaptajn Tuschin!"" lød det helt oppe over hans Hoved. , Hr.
Kaptajn!"
Tuschin vendte sig forfærdet om. Det var Generalstabskap-
tajnen, der havde været saa ubehagelig imod ham i Marketen-
derens Telt, som kaldte paa ham.
»Men er De gal, Mand!" skreg han. ,De har to Gange faaet
Ordre til at gaa, og saa staar De her endnu!"
»Nej, jeg har ikke ..... jeg har ingen Ordre faaet," svarede
Tuschin med to krumme Fingre op til Huen og seende ængstelig
paa ham.
»Vil De øjeblikkelig ..... « raabte Generalstabsofficeren, der
glemte at fuldende Sætningen, da en Kanonkugle, som får lige
forbi ham, gav ham andet at tænke paa. Han skulde lige til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
