Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Krig og Fred
at man ikke skulde videre, og saa snart Folkene hørte dette,
smed de sig ned paa Landevejen uden at ænse Snavset og
Pløret.
Der blev tændt Baal langs Vejkanten, og inden ret længe
gik Passiaren lystigt overalt. Saa snart Kaptajn Tuschin havde
truffet de fornødne Anordninger til Bivuakken, sendte han en af
Artilleristerne efter en Læge, for at den stakkels Husarjunker
kunde blive tilset og forbundet, og derpaa satte han sig hen til
et stort Baal, som hans Folk havde anbragt i selve Vejgrøften.
Rostov, der var krøbet ned fra sin Forstilling, tyede ogsaa der-
hen. Han var saa søvnig, at han næsten ikke kunde holde Øj-
nene aabne, men hver Gang han begyndte at falde hen i en Døs,
vækkede den nagende Smerte i Armen ham straks igen. I det
ene Øjeblik sad han med Overkroppen fremefter og nikkede, og
i det næste stirrede han ind i Ilden, som forekom ham uhyggelig
rød, eller hen paa Tuschin, der laa sammenkrøben ved Siden af
ham og hele Tiden fulgte ham med et medlidende Blik. Han
havde en Fornemmelse af, at den lille Kaptajn saa gerne vilde
hjælpe ham, hvis han blot havde kunnet.
Medens Rostov sad foran Ilden, kom der en Infanterist hen
til Baalet og satte sig i Nærheden af ham.
,Ak ja, det er slemt!" sagde han, idet han varmede sine
Hænder og saa” spørgende hen paa Tuschin. ,Jeg er kommet
bort fra mit Kompagni, og nu maa Vorherre vide, naar jeg finder
det igen!"
Der dukkede stadig nye Skikkelser op, som lokkedes af det
klare, brændende Baal. Først kom der to Menige, som halede i
hver sin Ende af en Støvle og samtidig trakterede hinanden med
de groveste Skældsord, efter dem mødte der en bleg saaret, som
bad om en Taar Vand, og næppe var han gaaet, før der indfandt
sig en lystig Fyr, som tiggede om lidt Id til Kompagniet, der laa
lige i Nærheden.
,Aa, giv os stakkels Infanterister en bitte Ild!" sagde han.
»Tak, Landsmænd, Tak! — I skal faa den tilbage igen, naar jeg
har brugt den," tilføjede han grinende og forsvandt i Mørket med
den rygende Brand.
Lidt efter kom der fire Soldater hen ad Landevejen, bærende
paa noget tungt, som var indsvøbt i en Kappe. En af de to bage-
ste snublede omtrent i Højde med Baalet og var lige ved at
falde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
